What is wrong?!

Før jeg tog af sted, læste jeg en klog mands ord om modsætningen i at udleve drømme og at skabe et sikkerhedsnet at falde tilbage på.

.. Jeg følte i den grad, at jeg forstod meningen med den refleksion!

Der er noget galt, når vi lever i et samfund, hvor alle muligheder for at opnå vores drømme står åbne..

.. Hvor vores gymnasieelever kæmper med stress, og en tredjedel af arbejdsmarkedets langtidssygemeldinger skyldes stressrelaterede lidelser.

Vi er kendt for at være det lykkeligste land i verden - selv i USA, hvor halvdelen af befolkningen tror, at Danmark er det samme som Holland!

Hvad er det, vi gør galt?! Og hvordan holder vi op?!

Jeg har taget flugten fra et normaliseret liv, fordi jeg drømmer om mere!!

.. Jeg drømte ikke om lange vandreture for udfordringens skyld, og som sådan vandrer jeg heller ikke for flugtens skyld. Jeg prøver ikke at skabe en eventyrforestilling om vilde skove og simplicitet - det er alt sammen noget, der følger med.

Jeg tog af sted for at blive mindet om, hvordan livet bør føles!

Jeg har alt for let ved at glemme nuet, når jeg sparer op til min fremtid - mit fokus er andetsteds, og jeg spejler mig i andres og min egen forestilling om, hvad der forventes af mig. Angsten for at give slip på min hverdag holdt mig fast i alle de løfter, jeg gav til mig selv, og det var for mig den letteste måde at visne..

Der findes ingen håndbog for, hvordan et liv bør leves, og jeg holder aldrig op med at sætte forventninger til mig selv, mine nærmeste eller min hverdag.

.. Men derved er jeg også med til at fastholde et samfund, hvor det "rigtige" ikke nødvendigvis er det samme som; lykke.

Vi har efterhånden nået en tidsalder, hvor Gud og helligdom overordnet er en vejviser mere end en profeti - vi lever ikke ud fra en sætning om, at vores liv er skæbnebestemt, men at vi selv skaber vores virkelighed og ultimativt er vores egen herre.

Hvorfor var jeg så, så rædselsslagen for at tage springet ud i intetheden?

Jeg er blevet skolet i en proaktiv tilgang, hvor dét; at være på forkant med de udfordringer, jeg støder på, er at foretrække. Mit fremtidsperspektiverede fokus er ikke fordrende, når det gælder om at lægge mærke til de små ting omkring mig, som også fortjener opmærksomhed.

.. Jeg ønsker ikke et liv, der er defineret af mål, men af vejen derhen - og uanset om der er tale om en vandretur eller om livet som helhed, vil jeg gerne være bedre til at lægge mærke til mine omgivelser og først adressere de bekymringer, der opstår, når de opstår!

Livets ultimative endestation er døden, og hvis jeg ikke formår at lægge mærke til alt det, der sker, mens jeg "venter", føler jeg, at jeg har levet forgæves!

.. Livet er dét, jeg gør det til!

Vandreturen er ikke det hårde - livet er hårdt! Jeg slår mig, jeg bliver bange, jeg bliver modløs og ked af det, men jeg smiler også, jeg griner også, jeg kæmper også, og jeg heler også!

Jeg vil ikke bryde med samfundet, men jeg vil ændre min måde at gribe livet an.

.. Det allersværeste er at træde ud af trygheden.

Men sikkerhedsnettet er illusorisk, og findes kun i den udstrækning, jeg selv tror på det; at mine muligheder er udtømte betyder bare, at der opstår nye!

.. Det er min grund til at vandre The Appalachian Trail - det er derfor, jeg tog afsted!

1 Comment

  1. Mirijana
    24. juli 2018

    Tak fordi du deler din historie. Det er smukt at læse om.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *