Vandring er livet

Vandring er livet

En ting jeg ofte oplever, når jeg rigtig går i selvsving, er at miste min samtalepartner til et tomt blik i øjnene – et tydeligt tegn på, at de for længst er stået af.

.. Og jeg forstår det godt!

Med modsatrettet fortegn mister jeg ofte mig selv til et tomt blik i øjnene, når min samtalepartner går i selvsving om alt muligt andet end vandring – bag det tomme blik forsøger jeg febrilsk at få emnet til at passe ned i mine vandre-kasser..

Vandring er på særeste vis blevet min facitliste for alt!

På værste selvophøjende facon går jeg rundt med en følelse af frelsthed over, at jeg har formået at knække koden til livet!

”Vandring er ikke for mig..”

.. Med lettere anstrengt elegance forsøger jeg at give nægterne ret, alt imens jeg inderst inde tænker: ”Det er bare fordi, du ikke har prøvet det endnu!”

Jeg kan ikke forklare, hvordan det hænger sammen uden at lyde som om, jeg skyder med spredehagl..;

For mig er vandring livet – og livet kan reflekteres i vandring!

En klog mand formulerede det så fint, da jeg mødte ham: Efter en endt langdistance vandring får man fornemmelsen af, at alle hverdagens problemer kan afspejles i selv samme tur.

Uanset om der er tale om kærestesorger, stress, morgentrafik, uvidenhed, ferieplaner, familiefejder, omsorg, selvværd, styrke, ernæring og overlevelse kan jeg på en eller anden måde relatere til det hele gennem min tur..

.. Og det er sgu da pisse irriterende for alle andre!!

.. Uanset, hvad de går og kæmper med, begynder jeg at ævle om vandring!

Min arrogante påstand er; at alle svarene rent faktisk kan findes i en lang vandretur – men jeg råber for døve ører, for vandring er kun noget for mig.

Jeg har spekuleret over, om jeg er blevet ufintfølende og skal have støvet empatien af?! På den anden side føles det så sandt, at det umuligt kan være fordi, jeg pludselig har fundet mig en inderlig passion – på bedste Kierkegaardske vis har jeg fået øjnene op for; at livet er en vandring!

.. Mine vandrerfæller forstår det!! Vi vandrer af forskellige årsager, men opnår i nogen grad den samme forståelse for, hvordan livet hænger sammen..

Som et andet orakel har vandring givet mig svarene på alt!

.. Man bliver klogere af at vandre – altvidende og pisse irriterende!!

4 Comments

  1. Camilla Sofie
    26. februar 2018

    Jeg overvejer seriøst at tage en ordentlig vandretur her til sommer, og dette indlæg gav mig blot mere lyst! Jeg tror virkelig på, at vandring kan flytte bjerge 😉

    Svar
    1. En snegl på vejen
      26. februar 2018

      Hej Camilla Sofie,
      Det gør mig forfærdelig glad at høre, hvis indlægget kan skubbe dig lidt på vej! 😉 Hvor overvejer du at tage hen?

      Svar
  2. Mirijana
    4. marts 2018

    Naturligvis er vandring godt for alt. ALT. Du har så evigt ret. Jeg begyndte i det små sidste år ved denne tid. Vandringen skulle kulminere i en beskeden førstegangs tur på The West Highland Way. Fire dage på den rute, og siden har verden ikke været det samme.

    Svar
    1. En snegl på vejen
      10. marts 2018

      Det lyder som en fantastisk tur!! Fortsæt endelig din jagt på passion og oplevelser – det holder aldrig op med at være fantastisk!!?

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *