The Appalachian Trail

I give up!!

Alle tænkelige følelser kulminerede i et kaotisk inferno i min sidste uge af The Appalachian Trail, og jeg tør slet ikke at tænke på, hvor mange sten jeg har siddet på og tudet mine øjne ud. .. Heldigvis var menneskemængden døet ud, så jeg bekymrede mig ikke synderligt over publikum. Jeg havde længe været klar over, at jeg ikke ville være i stand til at nå det hele inden min planlagte slutdato – jeg ville så gerne hjem og holde jul og håbede at holde den gående indtil den 30. november. Jo længere tid der gik, jo koldere blev det!! .. ”Det er usædvanlig koldt for årstiden”, sagde de lokale, og jeg havde lyst til at banke hovedet ned i maven på dem for...

.. A bitch!!

Maine er et overstået kapitel - på godt og ondt! Det har uden sammenligning været den mest diverse, smukkeste og mest vanvittige stat jeg endnu har gået igennem. Katahdin er et kapitel for sig!! .. Efter en dag med vandfald, skov, boulders, månelandskab, solskin, hagl og torden, stod Dave og jeg på kanten af en nedstigning, der var så stejl, at det bedst kan beskrives; som at stå på kanten af verden. Dernæst "The 100 mile wilderness"!! Et landskab domineret af skovsøer, trærødder i kogt spaghetti-formation og 83.000 myg, der alle lystigt ernærede sig ved MIT blod!! .. Efter en uges skinny-dipping, cowboycamping og fiskeri, hældte Dave kogende vand ud over sig selv og besluttede sig for at tage hjem - jeg fortsatte alene...

What is wrong?!

Før jeg tog af sted, læste jeg en klog mands ord om modsætningen i at udleve drømme og at skabe et sikkerhedsnet at falde tilbage på. .. Jeg følte i den grad, at jeg forstod meningen med den refleksion! Der er noget galt, når vi lever i et samfund, hvor alle muligheder for at opnå vores drømme står åbne.. .. Hvor vores gymnasieelever kæmper med stress, og en tredjedel af arbejdsmarkedets langtidssygemeldinger skyldes stressrelaterede lidelser. Vi er kendt for at være det lykkeligste land i verden - selv i USA, hvor halvdelen af befolkningen tror, at Danmark er det samme som Holland! Hvad er det, vi gør galt?! Og hvordan holder vi op?! Jeg har taget flugten fra et normaliseret liv, fordi jeg drømmer...

Change of direction

Efter min hovedrystende miserable dag i Grayson Highlands havde jeg svært ved at genvinde balancen.. .. Jeg tog derfor en hurtig beslutning og købte en busbillet til Boston. En 30 timers bustur kan få alle til at drømme om ømme fødder og svigtende knæ ved bjergvandring. .. Men det var nu ikke derfor, jeg gjorde det! Jeg tog hjem til Dave, fordi jeg havde brug for en spandfuld kærlighed og omsorg!! Efter 14 dage var jeg grydeklar til at genoptage vandringen, og med en del overtalelse blev det med omvendt fortegn. .. Jeg er ikke længere Nobo thru-hiker, jeg er en alternativ flip flop thru-hiker i Sobo retning. Den endelige beslutning har været længe undervejs, hvilket kommer sig af, at mit stædige sind har...

Why are you doing this to yourself?!

Jeg har på nuværende tidspunkt ikke et intelligent svar på spørgsmålet om, hvorfor jeg har valgt at leve i mudder og skidt flere mil fra en rigtig seng og et måltid, der består af mere end én enkelt grødet konsistens. .. Endnu mindre til spørgsmålet om; hvorfor jeg bliver ved! Tanken om at stoppe, føles bare forkert - som om det ikke giver mening at lade være med at blive ved! Det er ikke nogen hemmelighed, at det er hårdt, og at de dårlige dage tæller flere end de gode. Sandt; der er fantastiske øjeblikke, hvor jeg pludselig opdager, at jeg befinder mig i et alfelignende habitat, hvor græsset er så lysegrønt og let, at det ligner, at bjerget har pels. Fuglene synger og...

Me and Dave II

Upon request.. Dave tog hjem i Hot Springs!! .. Det var efter tre gode zero-dage med høj sol, cowboy-camping ved floden, thrift-shopping og en times afslapning i de varme kilder, som byen eftersigende er kendt for. Han kunne ikke mere - min opmuntring og forsøg på motivation var ikke længere nok, så jeg lod ham gå. Dave og jeg er kærester!! Når man bor i en skov, og ens største bekymring er, om man kan holde varmen om natten og har nok daggammelt skidt bag ørerne til at vildlede bjørnene, kommer man på en sær måde meget hurtigt, meget tæt på hinanden. Da jeg mødte Dave ved Neels Gap efter den første uges tid på trailet, lovede vejrudsigten torden og lynild, hvilket ingen af...