Camino Frances

Opfordring til vandring

En ung pige på vejen

Jeg møder anerkendelse fra fremmede mennesker på min vej, og jeg er ikke bleg for at indrømme, at det får mig til at flyve. Det er enormt motiverende at blive mødt med en kommentar om, at jeg er sej eller modig – det bekræfter mig i, at det jeg gør, er noget særligt. .. Det er primært i Danmark, jeg er stødt på imponerede mennesker – jeg tror, det skyldes, at folk ikke er så vant til at møde vandrere herhjemme.. De synes, det er fedt, at jeg pakker tasken og tager af sted uden præbookede overnatninger. De synes, det er modigt, at jeg vandrer alene, hvilket nok også bunder i, at jeg ser yngre ud, end jeg er.. Jeg er typen, der bliver...

Tourigrinoer

Hykleri og tourigrinoer

Jeg snakker så højt og flot om accept og respekt over for andre mennesker på vandreturen. .. Sandheden er, at det kun er den halve sandhed.. Den anden halvdel, som jeg ikke er så stolt over er; at respekten og accepten ikke helt kommer af sig selv.. Jeg føler en nødvendighed for også at nævne den hykleriske side af pilgrims-respekten: Selvom Caminoen er ”din egen”, er det ikke så velset at springe over, hvor gærdet er lavest.. Der er mange, der bliver nødt til at tage en bus, enten fordi de ikke har tid nok, eller fordi de bliver skadet. Pilgrim til pilgrim respekterer man, at det kan blive nødvendigt for nogen – vi griber alle udfordringer an på forskellig måde – men det anses...

Vandregrej

Eventyrland

Skid hul i Hay, Day og Illum – jeg må efterhånden erkende, at mine tidligere favoritforretninger ikke længere står mål med min udelte kærlighed for friluftforretninger. Jeg har befundet mig i en situation, hvor jeg har skreget af ekspedienten, at hun skulle sælge mig mere – hun kunne ikke komme i tanke om flere ting, jeg havde brug for.. Jeg finder en kæmpe tilfredsstillelse i at gå ind i en outdoorforretning og trække en indkøbsliste frem på to sider, der nøje beskriver gennemgooglede redskaber, jeg skal bruge på min vandretur. Jeg elsker at stå nede i forretningen og battle tekniske specifikationer og udstyrsviden – og som regel være på forkant med ekspedienterne. De må enten synes, jeg er skide sej, fordi jeg efterhånden ved...

Vabler

Vabler II

Det gik kun ned ad bakke fra det øjeblik på Caminoen, hvor jeg fik mine første vabler.. Straffen for min kæphøjhed – vablerne vidnede om, at jeg havde overhørt alle alarmklokkerne og gået over evne. Selvom jeg hadede mig selv fra første øjeblik om morgen, hvor jeg satte fødderne på gulvet, var der en ubeskrivelig længsel efter at komme af sted.. Det sang for ørerne af mig af smerte, så jeg skulle samle mod til at stikke fødderne i vandrestøvlerne. Alligevel føltes det langt mere uoverskueligt at skulle opholde mig det samme sted to dage i træk – længslen efter at gå var for stor! Derfor evnede jeg at snøre skoene og gå videre – ikke fordi jeg skulle, men fordi jeg ikke kunne...

Særheder

Ren skiveost!!

Jeg gør, hvad jeg vil, når jeg er på vandretur, og jeg er ligeglad med, hvad andre tænker, for i virkeligheden tænker de ikke noget.. Det er helt okay at være sær, for det er de særlige særpræg, der gør os forskellige. På en tur hvor hovedformålet er; at jeg går turen for mig selv, er der ingen, der ser skævt til, at jeg har lyst til at gå den særpræget! Jeg behøver ikke at forklare mig over for nogen – bryder de andre sig ikke om min særhed, tager de bare afstand – sakker bagud eller overhaler. Desuagtet er der en kæmpe respekt omkring den bedrift, det er; at vandre en tur som Caminoen. .. Nogen gange er der dog grænser for galskaben.....

Vabler

Vabler

Jeg har udviklet et sært forhold til vabler..!! Før i tiden var det noget, jeg fik i nye sko – enden på en god bytur! Resultatet er, at jeg ejer tonsvis af fodtøj, jeg kun har brugt én enkelt gang.. I dag frembringer vablerne en ambivalent følelse af lige dele had og lige dele stolthed.. Jeg fik mine første vabler på Caminoen, fordi jeg begik en fejl!! De to første uger levede jeg efter alle kunstens regler for at undgå dem, men som følge af et meget nært forhold til mine fødder, fik jeg en dag revet et stykke af min lilletånegl af. Det blødte kun en lille smule – alligevel viklede jeg et Compeed plaster om den kommende dag. .. det var den...

Pamplona

Shopping?! Hell NO!!

Jeg er primært vant til kulturelle storbysferier – timevis af museer og flere dages shopping – I love it! Den første storby, jeg ankom til på Caminoen, var Pamplona. Jeg havde researchet lidt forinden, og det er blandt andet byen med den ugelange festival San Fermín, hvor hovedelementet er; The running of the bulls. Flere hundrede mennesker der løber gennem Pamplonas gader forfulgt af tyre. Det er en vanvittig smuk by med smalle gader og farverige bygninger, omkranset af en kæmpemæssig bymur – meget middelalder-agtigt. Idet jeg trådte indenfor bymuren, kunne jeg nærmest fornemme stemningen af tosset tyrejagt, som om byen var designet til formålet. Jeg var stået umenneskelig tidligt op for at følges med to granvoksne meget kristne mænd – fordi "nogen" havde læst,...

Vandremetalitet

Et rigtigt menneske

Jeg nævner jævnligt mennesker, jeg har mødt på min vej, som en af grundene til at jeg elsker at vandre! Generelt fascineres jeg af andre menneskers erfaringer og historier – ved at lytte og være nysgerrig, får jeg et mere nuanceret billede af mig selv. .. Jeg elsker det øjeblik, hvor jeg skal lære et fremmed menneske at kende! Det er ikke ensbetydende med, at jeg nødvendigvis forstår eller fungerer sammen med alle mennesker – hvilket er helt okay! Men den mellemtid, hvor jeg endnu ikke ved, hvad jeg skal forvente, gør oplevelsen værd! Og jeg har aldrig befundet mig i en sammenhæng, hvor variationen af menneskelige baggrunde, holdninger og fortællinger har været så stor, som på mine ture..  Jeg har blandt andet mødt:...