Camino Frances

Jeg har kun mig selv

Jeg har kun mig selv..

.. Og det gør det hele meget lettere! I en blanding af kapitulation og et forsøg på at tage skeen i den anden hånd, tog jeg for 13 år siden en aktiv beslutning om, at min ensomhed ikke skulle være en stopklods for oplevelser! .. Jeg startede i det små, og første skridt på vejen mod ensomme oplevelser var en biograftur. Jeg så: A Lot Like Love. .. Ikke et særlig velovervejet filmvalg – tøsefilm bærer præg af, at publikum består af veninder eller kærestepar – et blinkende reklameskilt for, at jeg åbenbart ikke besad nogen af delene?! Jeg havde reserveret plads på bagerste række ved siden af to optagede sæder for at indskrænke det åbenlyse faktum; at jeg var der med mig selv...

Vandring er livet

Vandring er livet

En ting jeg ofte oplever, når jeg rigtig går i selvsving, er at miste min samtalepartner til et tomt blik i øjnene – et tydeligt tegn på, at de for længst er stået af. .. Og jeg forstår det godt! Med modsatrettet fortegn mister jeg ofte mig selv til et tomt blik i øjnene, når min samtalepartner går i selvsving om alt muligt andet end vandring – bag det tomme blik forsøger jeg febrilsk at få emnet til at passe ned i mine vandre-kasser.. Vandring er på særeste vis blevet min facitliste for alt! På værste selvophøjende facon går jeg rundt med en følelse af frelsthed over, at jeg har formået at knække koden til livet! ”Vandring er ikke for mig..” .. Med lettere...

Livsændrende oplevelse

En livsændrende oplevelse

Jeg går en livsændrende oplevelse i møde.. Selv skrankepaven på den amerikanske ambassade var inde på det, da jeg søgte visum! .. Måske har kynisme med tiden overdøvet romantikken og gjort mig krakilsk?! Men jeg er ikke så stor tilhænger af hele idéen om det lyserøde goodie-goodie portræt, der tegnes af lange vandreture som værende livstransformerende hændelser. Det kan være, det er mig, der misforstår forståelsen af en livsændrende oplevelse – ikke desto mindre føler jeg et behov for at korrigere retorikken! OPLEVELSEN vil ændre mit liv.. .. Det er ikke endegyldig sandt!! Jeg er ikke så naiv at påstå, at en lang vandretur ikke kan have livsændrende konsekvenser.. Det kan den!; For to år siden kunne jeg aldrig drømme om at gå en tur.. Nu skal jeg...

Tåge

Tåge

Størstedelen af dagene i sidste uge startede med tåge.. Ikke en let dis, der indhyller landskabet i et gyldent morgenskær men en tung, hvid, uigennemtrængelig mur af intethed – så voldsom, at jeg ikke kunne se fem meter frem foran mig. Mens jeg drønede af sted på motorvejen på vej til arbejde, blev jeg overvældet af en næsten uimodståelig trang til at holde bilen ind til siden, stige ud og tage et skridt ud i intetheden for at forsvinde – følelsen af at blive omfavnet og opslugt af ingenting! .. Er det kun mig, der har det sådan? I mit hoved udspiller det sig som en scene taget ud af en pittoresk film noir: White noise stilhed, der lukker alle andre lyde ude, mens...

Jeg bryder mig ikke om at gå

Jeg bryder mig ikke om at gå..

.. siger kvinden, der er ved at planlægge 3.500 km til fods! Men det er faktisk rigtig nok – jeg er ikke super vild med at gå. I hverdagen er det mest et middel til at komme fra A til B, og selvom jeg ved, at det er sundt at røre sig, hænder det sjældent, at jeg går en tur blot for adspredelsens skyld. Hvordan kan det så være, at jeg elsker at vandre?! .. Så meget, at jeg har lyst til at hive et halvt år ud af kalenderen for at dedikere mig til frisk luft og ømme fødder!! Vandring = at gå.. Jeg har ikke tænkt mig at påstå andet! Så måske er det ikke så meget vandredelen, jeg er bidt af,...

Hola hola

Hola hola

Jeg er en hat til spansk!! Måske er det forståeligt nok, idet jeg aldrig har lært det – jeg havde fransk og tysk i gymnasiet og har aldrig haft synderligt brug for at tale spansk. .. Det gik op for mig, at jeg var på røven, da jeg for nogle år siden var på ferie i Madrid. Der er ikke super mange spaniere, der taler engelsk – og den gang gik det til nød med at pege og lave fagter. Da jeg startede på Caminoen, kom det derfor ikke bag på mig, at det ville blive op ad bakke..! .. Men på mirakuløs vis løser sådan noget sig altid lidt af sig selv, og det tror jeg gælder uanset, hvor man befinder sig i...

Det absolut værste

Det absolut værste..

Jeg kommer ud for mange ting på mine lange vandreture – jeg sætter mig selv i situationer, som er mere eller mindre hensigtsmæssige. Men det absolut værst tænkelige, jeg kan komme ud for, sker i et uopmærksomt øjeblik. Det er næsten uundgåeligt, og de fleste kommer på et eller andet tidspunkt hen ad vejen til at befinde sig i lignende situationer.. - At gå forkert!! At gå forkert er ikke i sig selv, det slemme.. Det er de ekstra kilometer, jeg skal gå tilbage af samme vej for at komme på sporet, der er de værste. .. Det giver absolut lille mening, når hele planen går ud på at gå så langt som muligt – men det er de tidspunkter, hvor det hele føles...

Jeg slog glæden ihjel

Jeg slog glæden ihjel

Endnu én af de dage på Caminoen, hvor alt bare var varmt! Da jeg endelig nåede frem til dagens mål, drev sveden fra min pande ned i øjnene på mig – udmattet men glad, og klar til min traditionsbundne iskolde cola!! Det første jeg gjorde, da jeg ankom til herberget, var at lokalisere den tilknyttede bar. Jeg møvede mig igennem menneskemængden, stadig med tasken fastspændt og mine vandrestøvler i hånden. Der sad en ældre asiatisk mand ved bardisken. Han mindede mig lidt om mister Miyagi fra Karate Kid – tjavset gråt hår, støvet tøj og benet ansigt med et langt gedebukkeskæg. Han vendte sig om, da jeg kom nærmere, og da han registrerede mig, lyste hans øjne op af noget der mindede om gensynsglæde....

Tourigrinoer

Stolt abe i bur

Mit første rigtige møde med tourigrinoer skete efter endnu en varm dag på Caminoen. Jeg var nået frem til mit mål og sad med fødderne oppe på en stol, mens jeg drak dagens iskolde cola i herbergets gårdhave. Ind valsede en hel flok tourigrinoer.. Omkring 35 mennesker kom larmende ind med små dagsrygsække og vandrestave – omtrent det antal der kan stuves ind i en turistbus med aircondition. De skramlede med alle de stole, de kunne komme i nærheden af og snakkede højlydt om, hvor hård og varm dagen havde været. .. Tour-guidens opgave stod mål med en børnehavepædagogs!! En mand, der havde slået sig ned i en stol nær mig, spurgte guiden, om han skulle tage sine vandrestøvler på den kommende dag, hvor...