Spanien

Hola hola

Hola hola

Jeg er en hat til spansk!! Måske er det forståeligt nok, idet jeg aldrig har lært det – jeg havde fransk og tysk i gymnasiet og har aldrig haft synderligt brug for at tale spansk. .. Det gik op for mig, at jeg var på røven, da jeg for nogle år siden var på ferie i Madrid. Der er ikke super mange spaniere, der taler engelsk – og den gang gik det til nød med at pege og lave fagter. Da jeg startede på Caminoen, kom det derfor ikke bag på mig, at det ville blive op ad bakke..! .. Men på mirakuløs vis løser sådan noget sig altid lidt af sig selv, og det tror jeg gælder uanset, hvor man befinder sig i...

Jeg slog glæden ihjel

Jeg slog glæden ihjel

Endnu én af de dage på Caminoen, hvor alt bare var varmt! Da jeg endelig nåede frem til dagens mål, drev sveden fra min pande ned i øjnene på mig – udmattet men glad, og klar til min traditionsbundne iskolde cola!! Det første jeg gjorde, da jeg ankom til herberget, var at lokalisere den tilknyttede bar. Jeg møvede mig igennem menneskemængden, stadig med tasken fastspændt og mine vandrestøvler i hånden. Der sad en ældre asiatisk mand ved bardisken. Han mindede mig lidt om mister Miyagi fra Karate Kid – tjavset gråt hår, støvet tøj og benet ansigt med et langt gedebukkeskæg. Han vendte sig om, da jeg kom nærmere, og da han registrerede mig, lyste hans øjne op af noget der mindede om gensynsglæde....

Tourigrinoer

Stolt abe i bur

Mit første rigtige møde med tourigrinoer skete efter endnu en varm dag på Caminoen. Jeg var nået frem til mit mål og sad med fødderne oppe på en stol, mens jeg drak dagens iskolde cola i herbergets gårdhave. Ind valsede en hel flok tourigrinoer.. Omkring 35 mennesker kom larmende ind med små dagsrygsække og vandrestave – omtrent det antal der kan stuves ind i en turistbus med aircondition. De skramlede med alle de stole, de kunne komme i nærheden af og snakkede højlydt om, hvor hård og varm dagen havde været. .. Tour-guidens opgave stod mål med en børnehavepædagogs!! En mand, der havde slået sig ned i en stol nær mig, spurgte guiden, om han skulle tage sine vandrestøvler på den kommende dag, hvor...

Tourigrinoer

Hykleri og tourigrinoer

Jeg snakker så højt og flot om accept og respekt over for andre mennesker på vandreturen. .. Sandheden er, at det kun er den halve sandhed.. Den anden halvdel, som jeg ikke er så stolt over er; at respekten og accepten ikke helt kommer af sig selv.. Jeg føler en nødvendighed for også at nævne den hykleriske side af pilgrims-respekten: Selvom Caminoen er ”din egen”, er det ikke så velset at springe over, hvor gærdet er lavest.. Der er mange, der bliver nødt til at tage en bus, enten fordi de ikke har tid nok, eller fordi de bliver skadet. Pilgrim til pilgrim respekterer man, at det kan blive nødvendigt for nogen – vi griber alle udfordringer an på forskellig måde – men det anses...

Vabler

Vabler II

Det gik kun ned ad bakke fra det øjeblik på Caminoen, hvor jeg fik mine første vabler.. Straffen for min kæphøjhed – vablerne vidnede om, at jeg havde overhørt alle alarmklokkerne og gået over evne. Selvom jeg hadede mig selv fra første øjeblik om morgen, hvor jeg satte fødderne på gulvet, var der en ubeskrivelig længsel efter at komme af sted.. Det sang for ørerne af mig af smerte, så jeg skulle samle mod til at stikke fødderne i vandrestøvlerne. Alligevel føltes det langt mere uoverskueligt at skulle opholde mig det samme sted to dage i træk – længslen efter at gå var for stor! Derfor evnede jeg at snøre skoene og gå videre – ikke fordi jeg skulle, men fordi jeg ikke kunne...

Særheder

Ren skiveost!!

Jeg gør, hvad jeg vil, når jeg er på vandretur, og jeg er ligeglad med, hvad andre tænker, for i virkeligheden tænker de ikke noget.. Det er helt okay at være sær, for det er de særlige særpræg, der gør os forskellige. På en tur hvor hovedformålet er; at jeg går turen for mig selv, er der ingen, der ser skævt til, at jeg har lyst til at gå den særpræget! Jeg behøver ikke at forklare mig over for nogen – bryder de andre sig ikke om min særhed, tager de bare afstand – sakker bagud eller overhaler. Desuagtet er der en kæmpe respekt omkring den bedrift, det er; at vandre en tur som Caminoen. .. Nogen gange er der dog grænser for galskaben.....

Vabler

Vabler

Jeg har udviklet et sært forhold til vabler..!! Før i tiden var det noget, jeg fik i nye sko – enden på en god bytur! Resultatet er, at jeg ejer tonsvis af fodtøj, jeg kun har brugt én enkelt gang.. I dag frembringer vablerne en ambivalent følelse af lige dele had og lige dele stolthed.. Jeg fik mine første vabler på Caminoen, fordi jeg begik en fejl!! De to første uger levede jeg efter alle kunstens regler for at undgå dem, men som følge af et meget nært forhold til mine fødder, fik jeg en dag revet et stykke af min lilletånegl af. Det blødte kun en lille smule – alligevel viklede jeg et Compeed plaster om den kommende dag. .. det var den...

Pamplona

Shopping?! Hell NO!!

Jeg er primært vant til kulturelle storbysferier – timevis af museer og flere dages shopping – I love it! Den første storby, jeg ankom til på Caminoen, var Pamplona. Jeg havde researchet lidt forinden, og det er blandt andet byen med den ugelange festival San Fermín, hvor hovedelementet er; The running of the bulls. Flere hundrede mennesker der løber gennem Pamplonas gader forfulgt af tyre. Det er en vanvittig smuk by med smalle gader og farverige bygninger, omkranset af en kæmpemæssig bymur – meget middelalder-agtigt. Idet jeg trådte indenfor bymuren, kunne jeg nærmest fornemme stemningen af tosset tyrejagt, som om byen var designet til formålet. Jeg var stået umenneskelig tidligt op for at følges med to granvoksne meget kristne mænd – fordi "nogen" havde læst,...

Caminoen

The Beatitudes of the Pilgrim

Alting har en bagside – og det er med en modstridende følelse af dels anerkendelse og kvalmende pladder, at jeg hermed delagtiggør, hvad der stod på bagsiden af den lap papir med de bevingede ord om Caminoen. .. Jeg er som bekendt ikke et særlig kristent menneske, og selvom jeg prøver at gå nysgerrigt til emnet, får ordet ”Gud” det oftest til at stritte i alle retninger på mig, hvilket resulterer i mental og social tilbagetrækning. Ikke desto mindre kan jeg relatere til de fleste af nedenstående punkter til trods for de klichéfyldte pilgrimsforherligelser: The Beatitudes of the Pilgrim 1. Blessed are you pilgrim, if you discover that the ”Camino” opens your eyes to what is not seen. 2. Blessed are you pilgrim, if...