Skizofrent dansk sommervejr

Hærvejen

Hærvejen var på alle måder en hård tur!

Dels var jeg ikke fuldstændig forberedt på, hvor stor betydning det havde, at min oppakning vejede dobbelt så meget, som jeg var vant til. Dels havde jeg forventet at møde langt flere mennesker, end jeg gjorde. Og dels havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville blive så lortet vejr!

.. Jeg kan i allerhøjeste grad skrive under på udeblivelsen af den danske sommer anno 2017. Det meteorologiske Danmark sucks! – BIG TIME!!

Turen står tilbage i min hukommelse som våd, og resulterede i en mental rutsjebanetur af dimensioner.

Sammenlagt vil jeg skyde på, at lidt over 2/3 af turen bød på regn – og her taler vi alle former for regn:

- Dage med konstant regn – store skomagerdrengedråber, hvor jeg efter en halv time var gennemblødt fra yderst til inderst.
- Grå dage med masser af skyer og lette byger.
- Solbeskinnede dage med dramatiske skyer og skybrud.
- Stormfulde dage med støvregn.
- Og dage med tunge grå skyer, der varslede om regn, der udeblev.

Efter få dage gav jeg op på alle vejrudsigterne.. Tre styks for at være eksakt – der alle forudsagde tre forskellige ting – dog mestendels regn. Den ene app lovede regn om morgenen, den anden om middagen og den tredje om aftenen. Det betød som oftest: on-off regn i løbet af hele dagen.

Det værste vejr, jeg har vandret i, er regnvejr. Gråvejr er fint, solskin er bedre, regn er helvede.. Men halvdelen af min frustration lå også i min manglende evne til at forudsige vejret – da det resulterede i et utal af stop for kontinuerligt at tage regntøj af og på.

.. At vandre i regntøj er i længden ikke særlig behageligt, især ikke når man har et sæt regntøj, der er ligeså elendigt som mit. Jeg kunne ikke ånde gennem stoffet, hvilket betød, at varmen og fugten ikke kunne komme ud – derudover var det utæt som en si, så vandet kom ind men ikke ud, og ofte var jeg mere våd indenunder end udenpå.

Når solen tittede frem bag skyerne, gik jeg i en lykkerus, der som en kold spand vand blev slukket af en byge, og sådan kunne det fortsætte hele dagen – der er grænser for, hvor meget min happy-go-lucky guldfiske-vandre-hjerne kan nå at fortrænge på en dag.

På randen af sindssygedom lærte jeg at stole mere på køerne end på mændene med krystalkuglerne: Stod køerne med løftet mås mod regnen, betød det blot en byge. Græssede de videre, som om intet var hændt, betød det vedvarende regn det meste af dagen..

I sidste ende betød det ikke det store, for det regnede, når det regnede, og det var pænt meget. Størstedelen af tiden var jeg våd – nogen gange lidt våd og andre gange meget våd – men alt i alt bare våd.

Lesson learned.. – Jeg elsker de vilde skyer, men jeg hader regn, og jeg ofrer gladeligt en halv arm på regntøj, der virker!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *