Shopping?! Hell NO!!

Pamplona

Jeg er primært vant til kulturelle storbysferier – timevis af museer og flere dages shopping – I love it!

Den første storby, jeg ankom til på Caminoen, var Pamplona. Jeg havde researchet lidt forinden, og det er blandt andet byen med den ugelange festival San Fermín, hvor hovedelementet er; The running of the bulls. Flere hundrede mennesker der løber gennem Pamplonas gader forfulgt af tyre.

Det er en vanvittig smuk by med smalle gader og farverige bygninger, omkranset af en kæmpemæssig bymur – meget middelalder-agtigt.

Idet jeg trådte indenfor bymuren, kunne jeg nærmest fornemme stemningen af tosset tyrejagt, som om byen var designet til formålet.

Jeg var stået umenneskelig tidligt op for at følges med to granvoksne meget kristne mænd – fordi "nogen" havde læst, at det var en god idé at følges ad i flok indenfor byens murer, da der kunne ligge ludere og lommetyve på lur. I bagklogskabens lys var det nok nærmere en skrøne, eller et levn fra middelalderen, som en eller anden guideskriver havde haft stor fornøjelse af at bilde intetanende nybegynder-pilgrimme ind – byen emmede af morgensol og idyl.

Jeg havde forinden planlagt at ankomme tidligt om morgenen, for at have så mange timer som muligt til at gå på opdagelse i byen. På den måde udgjorde det nærmest en hviledag! Jeg kunne næsten ikke vente – efter en uge på grussti gennem vanvittige landskaber og smukke bjerge længtes jeg efter kulturelle inputs – naturen skulle sættes på pause.

Jeg ankom omkring kl. 7 om morgenen til Pamplona, der lige så stille var begyndt at vågne. De første pilgrimme, der havde overnattet i byen, var så småt på vej videre, og de små smalle gader lå indhyllet i duften af nybagt brød.

Jeg tog afsked med de to kristne, og satte mig i en park og ventede på, at bagerne skulle åbne.

Efter morgenmaden stod den på check-in på herberget. Det åbnede først kl. 10, så jeg tog mig god tid, mens jeg sad og så på, at byen fik liv.

Jeg havde fundet et herberg, hvor man fik en lille privat alkove med rullegardin – tiltrængt efter flere dages sovesal. Alt var hvidt og indretningen; rumskibsagtig!

Det hele var på plads, og jeg var klar til at gå ud at opleve..

!!!

.. Så slog det mig; jeg havde ikke rigtig lyst til at gå rundt – en følelse af; at jeg ligesom havde haft rigelig med gåtur de sidste mange dage!

Shopping forekom ualmindelig intetsigende – jeg købte en sports-bh, fordi den ene af dem, jeg havde, gnavede i min skulder.. Alt andet var meningsløst. Jeg havde ikke brug for noget, og jeg havde så absolut ikke lyst til at købe noget – alt hvad jeg købte, skulle jeg slæbe på de næste 650 km – og det gik op for mig, at det er de færreste ting, der er 650 km overvægt værd.

.. Så jeg besluttede mig for at få klippet mit hår, spiste lidt frokost og gik tilbage i mit rumskib og sov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *