Selv den forberedte kan tage fejl..

Sovepose

Jeg købte min sovepose forud for min tur på Hærvejen, med henblik på, at den også kunne bruges på The Appalachian Trail. På trods af en mindre flatterende bæ-brun farve ELSKER jeg den – den er fantastisk!!

Med en vægt på 470g er den angivet som en 3 sæsoners sovepose – helt perfekt til min tur!

.. troede jeg..!!

På det seneste er jeg blevet bekendt med, at det østlige USA er blevet ramt af en atmosfæriske bombe, og jeg har spekuleret en del over, om det vil komme til at påvirke min tur?!

Med rapportager om et tilfrosset Niagara Falls, frosne døde hajer og krokodiller med fastfrosne snuder i sydstatsmoserne, begyndte jeg i min voksende nervøsitet at Google temperaturer på The Appalachian Trail og fandt ud af; at det ikke er unaturligt med mindstetemperaturer på 20°F om natten.

.. Jeg skal hilse og sige, at man skal holde tungen lige i munden for at være på sammenligningshøjde, når temperaturerne er angivet i Fahrenheit..

Med hjælp fra Google fik jeg konverteret °F til °C og fandt ud af, at 20°F svarer til -6,66°C!

Det har på intet tidspunkt slået mig, at det ville blive koldere end i Danmark! I min naivitet har jeg tænkt, at Georgia ligger på nogenlunde samme breddegrader som Sydspanien og har et subtropisk klima – fratrukket nogle grader på grund af højden i bjergene mindede det nok nogenlunde om de danske forårsnætter, der måske en sjælden gang kommer ned og kysser frysepunktet – bestemt ikke mere!

Min bæ-brune sovepose har en komforttemperatur for kvinder på 7°C og en ekstremtemperatur på -10°C, derfor lød -6,66°C koldt, men overkommeligt!

For en god ordens skyld, blev jeg alligevel nødt til at sikre mig, at jeg kunne holde varmen og satte mig for at blive klogere på soveposers temperaturangivelser.

.. Det viser sig, at jeg fuldstændig har misforstået ratingen af soveposers egenskaber!!

Jeg har altid troet, at komforttemperaturen angav grænsen for, hvornår soveposen blev for varm, og at ekstremtemperaturen angav, hvornår den blev for kold!

STUPID..!! – Sådan er det ikke!!

Komforttemperaturen angiver grænsen for, hvornår soveposen bliver for kold, og ekstremtemperaturen angiver, hvornår man dør!

.. Det udgør i øvrigt ikke en garanti for, at man undgår at miste alle sine tæer på grund af forfrysninger, inden man kradser af!

Efter korrektion for min misforståede rating, er en nattetemperatur på -6,66°C alt for faretruende tæt på grænsen for død i min bæ-brune sovepose!!

.. Og uanset hvor højt jeg elsker den, har jeg ikke i sinde at betale med en tå eller to, i bogstaveligste forstand, for at medbringe den på min tur!!

Min selvtilfredshed har lidt et knæk, og jeg må sande, at jeg i allerhøjeste grad befinder mig på begynderstadiet af friluftsliv!!

Jeg ved næsten ikke, hvad der føles værst;

.. at jeg ikke har været grundig nok i mine forberedelser fra starten, eller

.. at jeg skal ud og spendere 3.000 kr. på en ny sovepose?!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *