Pigeproblemer

Pigeproblemer

Til at starte med, skal jeg advare om, at indholdet af dette indlæg primært henvender sig til kvinder..

.. Selvom jeg nok skal lade være med at gå i dybden med detaljerne for den kvindelige cyklus og ikke har tænkt mig at komme ind på malende beskrivelser af slim og blod, er jeg opmærksom på, at nogen kan finde emnet lidt grænseoverskridende..

Hvis man derfor har en sart mandeholdning til naturens indretning af kvindekroppen, bør man skippe videre og læse noget andet!

.. Eller læse videre – det bliver ikke så meget værre end dét.

I mine forberedelser er jeg løbet ind i et spørgsmål, som jeg i min vildeste fantasi aldrig havde forestillet mig, jeg skulle tage stilling til!

For-forklaringen er:

Som alle efterhånden nok har fanget, er store dele af The Appalachian Trail bjørnehabitat..

Bjørne udgør som sådan ikke den store fare, medmindre man er uforsigtig med opbevaringen af sin mad! Hvis bjørnene bliver forvent med, at der er adgang til mad, hvor der er mennesker, kommer de til at udgøre en trussel – som i sidste ende betyder, at de må lade livet, for at mennesker kan opholde sig trygt..

Jeg ønsker på ingen måde at være skyld i bjørnedrab!!

.. Ej heller, utilsigtet, at lokke en bjørn hen i nærheden af, hvor jeg befinder mig!!

Derfor har jeg tænkt mig at opbevare og tilberede min mad forsvarligt.

Men det betyder også, at der forventeligt er langt mellem skraldespandene, og at jeg skal tage madrester og skrald med mig, indtil jeg kommer til et autoriseret sted at efterlade det.

.. No problem!!

.. Men hvad gør jeg, når jeg får menstruation?!

Én ting er; at bære rundt på mit skrald – det kan jeg overskue. Men jeg kan ikke overskue, at jeg i dagevis skal bære rundt på mine brugte bind og tamponer – dér går min grænse altså!!

Der findes flere løsninger på den udfordring:

1. Jeg kan grave det ned i et hul med min skideskovl..

.. Men jeg har ikke lyst til at være et svin – hverken overfor naturen eller mine medvandrere, som ved et uheld kan grave det op, hvis de graver det forkerte sted..

Jeg er selv stødt på en brugt tampon på en festival en gang – nonchalant efterladt lige ude foran teltet.. Ingen synes det er lækkert at finde en brugt tampon – INGEN!!

2. Jeg kan bruge en ladycup..

.. Med fare for, at jeg ikke har fakta helt på det rene, kan jeg godt se en fordel ved denne løsning.

Den har dog ét lille uhandy’t aspekt; den skal gøres rent! Og uden adgang til rindende vand virker det temmelig omstændigt – selvom jeg selvfølgelig kan koge den i den samme gryde som min havregrød..!

3. Jeg kan lade være med at få menstruation..

.. Yup!! Den løsning nupper jeg!!

”Prop mig med hormoner!!” skreg jeg til min læge..

Dette er IKKE en opfordring til at vælge den samme løsning – det skal blot ses som en illustration af de overvejelser, jeg har som kvinde på The Appalachian Trail.. Valget bør overvejes grundigt, inden der træffes individuel beslutning!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *