Pakkeliste – Kogegrej

Kogegrej

Det er første gang, jeg sådan for alvor skal lave mad til mig selv på en tur!

På Hærvejen var det mest på forsøgsstadiet med frysetørret mad – hvilket i og for sig fungerede fint!

.. Hvis jeg var ekstra sulten, kunne jeg altid runde campinggrillen..!

Udover at frysetørret mad er den kedelige og dyre løsning, tør jeg ikke at regne med at støde på grillbarer, der kan redde min røv i skoven.. Så for at forhindre livsglæden i at forsvinde helt, er jeg temmelig opsat på at finde nemme alternativer i form af "rigtig" mad, jeg kan supplere med.

.. Det er bare besværligt at pakke køkken med det for øje!

Mit kogegrej består indtil videre af følgende:

Grydesæt
Spork
Krydderidåse
Drikkeflaske x2
Alt-mulig-sæbe
Lighter
Foldekniv
Plastikbeholder til småting x3
Drikke kop
Ziplock plastikposer

Mine overvejelser:

  • Jeg mangler stadig, helt bevidst, at erhverve mig hovedkomponenterne der består af gasblus og gas, vandfiltersystem, mad og bjørnedåse..
  • Mit grydesæt består af to gryder i forskellig størrelse samt et låg/pande – udover at koge mit vand kommer det også til at udgøre mit service.
  • Sporken skal være i titanium – plastik knækker for let.
  • Den bionedbrydelige sæbe skal bruges til al vask af hænder, gryder og tøj! Bionedbrydelig – fordi naturen også skal være glad!!
  • En kop er i grove træk overflødig på en tur, især når man gerne vil spare vægt, men jeg er svært glad for kaffe om morgenen, og jeg har virkelig, virkelig, VIRKELIG forelsket mig i min nyerhvervede trækop – som selvfølgelig er en af de tungeste på markedet!
  • For at undgå kaos i bjørnedåsen, har jeg tænkt mig at opdele min mad i ziplock poser, baseret på dagsforbrug – overskydende poser sendes i forvejen..

Mine tvivl:

  • Får jeg reelt brug for to gryder, eller udgør den ene bare unødig overvægt?
  • .. Gælder det samme for drikkeflaskerne?!
  • Jeg er i tvivl, om jeg tør at tage chancen og medbringe noget af den frysetørrede mad, som efterhånden har hobet sig op i bunker i min stue.. Helt generelt er jeg nervøs for, om jeg bliver lukket ind i landet uden en reel returbillet, og jeg er bange for at besværliggøre situationen ved at begynde at slæbe mad med..
  • Kan jeg overhovedet bruge de små plastikbeholdere til noget?.. Eller er det bare fordi, de har en sjov åbne- og lukkefunktion, at jeg gerne vil finde noget at bruge dem til?!
  • Hvor stor er sandsynligheden for, at jeg skiller mig af med min kop, inden der er gået en uge?!

6 Comments

  1. Moster Hanne
    27. januar 2018

    Uha det mange svære overvejelserd er skal til Camilla??det bliver så spændende at følge dig på vejen???

    Svar
    1. En snegl på vejen
      27. januar 2018

      Ja, der er meget, der skal tages stilling til, inden jeg er klar til at tage af sted.. Det bliver godt, når det hele er på plads! 🙂

      Svar
  2. Onkel
    27. januar 2018

    To gryder! Den ene til basis retten, den anden til skylleskål undervejs i tilberedningen eller bare til ren mellemstation for det der skal i retten og/eller vendt med bunden opad et godt lille skærebord. Et lille plastskærebræt er også guld. Og let. Og OK i siden af en transport pose/rygsæk.?
    Jeg har iøvrigt glemt at sige, sidste sommer havde jeg meget…!.. gavn af et brandtæppe, glasvæv. Lidt tungt, men tørrer lynhurtigt, foldes eller rulles, aftørres nemt og er genialt som kølerum i varme, foldet om madvarer. Kryb kan ikke lide glasvævet. Og slukker selvfølgelig ildløs.. .. væltet gasblus eller eget bål.

    Svar
    1. En snegl på vejen
      27. januar 2018

      Tak for tips Onkel!! Jeg må se, hvad vægten i sidste ende løber op i, før jeg afgør det.. Jeg er allerede bange for, at jeg bliver nødt til at være noget skarpere i min prioritering for at holde mig indenfor de 15 kg. Jeg vil helst ikke op på mere end 25% af min kropsvægt, faktisk ville jeg meget gerne noget under, hvis det kan lade sig gøre, ellers kommer jeg ikke til at klare særlig mange kilometer pr. dag..

      Svar
  3. Jens Kristian Villadsen
    27. januar 2018

    Måske du skulle overveje et lifestraw? http://www.lifestraw.com/ – og så kan du måske lige runde https://www.artofmanliness.com/2016/10/06/filter-purify-water-traveling-camping-survival/

    Svar
    1. En snegl på vejen
      27. januar 2018

      Har overvejet lidt af det hele.. Det letteste jeg har fundet indtil videre er dog: https://www.rei.com/product/100657/katadyn-befree-gravity-water-filter-3-liter Men lifestraw har en højere filtrering (hedder det det?) end Katadyn, og det er selvfølgelig også værd at overveje! Katadyn kan ikke gøre kål på virusser. Men havde tænkt mig også at medbringe purification tabletter for en sikkerheds skyld.. Ifølge det indlæg du har linket til, bør Katadyn filteret dog være nok i USA.. Afvejningen er: Er mikrochancen for virusser 300 gram værd? Min dumhed med soveposen har lige kostet mig ca. 500 gram ekstra. :-O

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *