Pakkeliste – Diverse

Pakkeliste - diverse

Sidste del af min pakkeliste består af diverse – alle de ting, som ikke udgør et basalt behov, men stadig får en plads i min taske.

Det næste halve år kan jeg rent faktisk gå hen og dø, hvis ikke jeg har styr på de foregående kategorier på pakkelisten; tøj, mad, søvn og personlig pleje.

Alt det der kommer udover adskiller sig ved, at der ikke er tale om en nødvendighed men nærmere fornøjelse.

.. Med andre ord; jeg kan overleve uden!

Det er derfor den sværeste kategori at pakke efter; for hvad er vigtigt nok at tage med?.. Eller rettere; hvad kan jeg rent faktisk undvære?

Diverse udgør følgende:

Vandrestave
Pandelygte
GPS
Kamera + oplader + etui + memorycard + ekstra batteri
Mobil + oplader
Vandtæt opbevaring
Powerbank + oplader
Notesbog
Kuglepen
Pung
Pas
Lille taske
Armbåndsur
Gaffa tape x2
The AT Passport
Bøger x2
Armbånd
The Thru-hikers’ Companion – Appalachian Trail
Briller
Solbriller

Mine overvejelser:

  • Min tur fortjener et ordentligt kamera – det ville være ren blasfemi udelukkende at dokumentere min færden med kameraet i min mobiltelefon!
  • Powerbanken har solceller, men det er mest for show – den kan på ingen måde oplade i solen! Til gengæld holder den 20.000 mAH, hvilket er ok meget, vægten taget i betragtning.
  • ALTID medbring en notebog!!
  • Jeg tager en lille taske med til brug i byerne – mine lommer er ikke forfærdeligt store. I rygsækken fungerer den som opbevaring, så jeg har lettere ved at holde styr på mine ting.
  • Jeg har rigeligt med muligheder for at aflæse klokken – men min mobil og GPS vil ikke være tændt hele tiden, og jeg kan godt lide at have tiden lige ved hånden..
  • En obligatorisk ting på Caminoen er pilgrimspasset, som både fungerer som adgangsbillet til herbergerne og dokumentation for turen. Mit pilgrimspas er uden sammenligning den fedeste souvenir fra min tur, og jeg tænker derfor, det kunne blive en lige så fed feature på The Appalachian Trail.
  • De to bøger jeg medbringer er Mazens digtsamlinger – de fylder ikke så meget, han skriver nogle tankevækkende ting, og jeg har det for vildeste teenagercrush på ham!
  • Petras datter har lavet verdens grimmeste armbånd til min tur – men jeg knuselsker tanken, lige så meget som jeg knuselsker hende!

Mine tvivl:

  • Jeg er i tvivl om min pandelygte er kraftig nok til, at jeg kan vandre i mørke.. Hvis det bliver aktuelt, må jeg investere i en kraftigere én af slagsen.
  • Får jeg overhovedet brugt The AT Passport, når stempling ikke er en selvfølgelighed?
  • Jeg er ALTID i tvivl om at medbringe bøger – jeg vil gerne have noget, der sætter tankerne i gang, når jeg er helt tankeløs – men de er indbegrebet af dødevægt!
  • Jeg kan godt se uden briller – jeg ser bare bedst med dem på..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *