Why hike?

Åhh Atlanta Fantastiske Atlanta

Åhh Atlanta!! Fantastiske Atlanta!!

I'm in love!! Jeg ved ikke, om det er mig, min tur eller selve byen, der bidrager til min spirende forelskelse? .. Men én ting er sikkert; jeg er vild med Atlanta!! Den første dag var lidt mærkelig; en ensom erkendelse af, at ALLE andre har en bil!! Fortovene ligger øde! .. Til gengæld er det forår, så mit hjerte springer et lille slag over af begejstring, hver gang jeg passerer en udsprunget magnolia eller et lyserødt kirsebærtræ!! .. Og her dufter - lige præcis som jeg havde forestillet mig, en sydstat ville dufte!! En blanding af mad, natur og sødmefuld varme!! Jeg bor i et blåt hus med veranda ud til en quirky lille vej, med en bar, en café og en motherfucker...

Hvad helvede har jeg gang i

Hvad helvede har jeg gang i?!

Jeg havde sidste arbejdsdag i onsdags..! En dag, jeg har set frem til så længe, at det forekom uvirkeligt at gå ud af døren for sidste gang. Efterfølgende har alle de beskeder, jeg har modtaget, haft nogenlunde enslydende budskab: ”Juhuuu! – Nu er du færdig! – Der er ikke lang tid, til du skal af sted! – Er du spændt?” Jeg svarer: ”Øhh, ja, det er dejligt!” .. I virkeligheden er det ikke særlig dejligt!! I virkeligheden føler jeg mig som et rædselsslagent dyr, fanget i lyskeglen fra to forlygter, ude af stand til at bevæge mig, og med den største trang til at skide i bukserne af skræk!! .. Hvad helvede har jeg gang i?! Der er ikke et gran af forventningsglæde at...

Jeg har kun mig selv

Jeg har kun mig selv..

.. Og det gør det hele meget lettere! I en blanding af kapitulation og et forsøg på at tage skeen i den anden hånd, tog jeg for 13 år siden en aktiv beslutning om, at min ensomhed ikke skulle være en stopklods for oplevelser! .. Jeg startede i det små, og første skridt på vejen mod ensomme oplevelser var en biograftur. Jeg så: A Lot Like Love. .. Ikke et særlig velovervejet filmvalg – tøsefilm bærer præg af, at publikum består af veninder eller kærestepar – et blinkende reklameskilt for, at jeg åbenbart ikke besad nogen af delene?! Jeg havde reserveret plads på bagerste række ved siden af to optagede sæder for at indskrænke det åbenlyse faktum; at jeg var der med mig selv...

Vandring er livet

Vandring er livet

En ting jeg ofte oplever, når jeg rigtig går i selvsving, er at miste min samtalepartner til et tomt blik i øjnene – et tydeligt tegn på, at de for længst er stået af. .. Og jeg forstår det godt! Med modsatrettet fortegn mister jeg ofte mig selv til et tomt blik i øjnene, når min samtalepartner går i selvsving om alt muligt andet end vandring – bag det tomme blik forsøger jeg febrilsk at få emnet til at passe ned i mine vandre-kasser.. Vandring er på særeste vis blevet min facitliste for alt! På værste selvophøjende facon går jeg rundt med en følelse af frelsthed over, at jeg har formået at knække koden til livet! ”Vandring er ikke for mig..” .. Med lettere...

ædedolkens berettigelse

Ædedolkens berettigelse

I forlængelse af mit indlæg fra i går om tre-retters menuer i overflod, må jeg krybe til korset og indrømme, at det ikke rigtig er et særtilfælde.. Jeg holder temmelig meget af mad, især den mad jeg ikke selv skal lave!!.. Hvilket også resulterer i et par gode kærlighedshåndtag og mere end én hage.. .. Jeg har aldrig haft følelsen af at være for tyk, selvom vægten ligger et par kilo.. eller otte over min idealvægt. Og selvom jeg godt kan mærke en positiv forskel på selvtilfredshed og velvære, når jeg smider kiloene, er den negative effekt af behovsnægtelse for stor til, at jeg kan forblive vedholdende.. Når det kommer til begrænsning og selvdisciplin indenfor madvaner, har jeg bare rygrad som en regnorm!! Jeg er...

Når verden stopper

Når verden stopper

Hele idéen om The Appalachian Trail har været så lang tid undervejs, at afrejsedagen forekommer uvirkelig! Det føles som om, dagen slet ikke eksisterer, fordi det i så lang tid har været den eneste dag, der har eksisteret. Jeg har brugt det sidste halve år på gennemtænkning og planlægning i et forsøg på at forholde mig til turen – alt har været fokuseret omkring den 8. marts 2018 – efter dét er der ingenting! .. Og det er pisse urovækkende!! Følelsen er en blanding af boblende forventningsglæde, koldsved og panikangst – som at stå foran en lukket dør uden at have den fjerneste anelse om, hvad der er på den anden side. Spørgsmålet: ”Hvilke tanker har du gjort dig om din tur?” har nogenlunde...

Den første danske kvinde

Den første danske kvinde

Jeg kan ende med at blive den første registrerede danske kvinde, der går hele The Appalachian Trail! .. Hvis jeg vel og mærket gennemfører! Jeg har gennemtrawlet Google for at finde beretninger fra andre danskere, mænd som kvinder, der har gået turen – det har ikke været let! Vedkommende bør derfor ikke tage det ilde op, hvis jeg tager fejl i min selvudnævnelse!! Indtil videre har jeg fundet dokumentation fra to mandlige danske thru-hikere, og én tredjemandsberetning om to yderligere.. På kvindefronten er det lykkedes mig at opsnappe en enkelt bemærkning om én kvindelig dansk section-hiker, der gik en del af turen i 2017. Ved et tilfælde stødte jeg på et opslag på facebook i sidste uge.. Opslaget var en film fra en vandretur,...

Hvordan træner du op til din tur?!

.. Jeg tager en KÆMPE satsning; og lader være! Sagt med et vildt blik i øjnene af tvivl..; hvis jeg kringler det rigtigt, kommer det ikke til at have afgørende betydning! Så vidt jeg ved, findes der to scenarier: 1. Jeg tager utrænet af sted på min tur og kæmper med voldsomme smerter, eller 2. Jeg tager trænet af sted på min tur og kæmper med voldsomme smerter! .. Uanset hvad jeg gør, er jeg garanteret massive smerter! Fidusen ligger i, hvordan jeg griber udfordringen an.. For at være fysisk forberedt, kræver dét, at jeg går i 8-12 timer om dagen med 15 kg oppakning, hver dag i 3-4 uger – det kommer ikke til at ske!! .. Jeg starter derfor min optræning, når...

Livsændrende oplevelse

En livsændrende oplevelse

Jeg går en livsændrende oplevelse i møde.. Selv skrankepaven på den amerikanske ambassade var inde på det, da jeg søgte visum! .. Måske har kynisme med tiden overdøvet romantikken og gjort mig krakilsk?! Men jeg er ikke så stor tilhænger af hele idéen om det lyserøde goodie-goodie portræt, der tegnes af lange vandreture som værende livstransformerende hændelser. Det kan være, det er mig, der misforstår forståelsen af en livsændrende oplevelse – ikke desto mindre føler jeg et behov for at korrigere retorikken! OPLEVELSEN vil ændre mit liv.. .. Det er ikke endegyldig sandt!! Jeg er ikke så naiv at påstå, at en lang vandretur ikke kan have livsændrende konsekvenser.. Det kan den!; For to år siden kunne jeg aldrig drømme om at gå en tur.. Nu skal jeg...

Tåge

Tåge

Størstedelen af dagene i sidste uge startede med tåge.. Ikke en let dis, der indhyller landskabet i et gyldent morgenskær men en tung, hvid, uigennemtrængelig mur af intethed – så voldsom, at jeg ikke kunne se fem meter frem foran mig. Mens jeg drønede af sted på motorvejen på vej til arbejde, blev jeg overvældet af en næsten uimodståelig trang til at holde bilen ind til siden, stige ud og tage et skridt ud i intetheden for at forsvinde – følelsen af at blive omfavnet og opslugt af ingenting! .. Er det kun mig, der har det sådan? I mit hoved udspiller det sig som en scene taget ud af en pittoresk film noir: White noise stilhed, der lukker alle andre lyde ude, mens...