Vandredagbog

I give up!!

Alle tænkelige følelser kulminerede i et kaotisk inferno i min sidste uge af The Appalachian Trail, og jeg tør slet ikke at tænke på, hvor mange sten jeg har siddet på og tudet mine øjne ud. .. Heldigvis var menneskemængden døet ud, så jeg bekymrede mig ikke synderligt over publikum. Jeg havde længe været klar over, at jeg ikke ville være i stand til at nå det hele inden min planlagte slutdato – jeg ville så gerne hjem og holde jul og håbede at holde den gående indtil den 30. november. Jo længere tid der gik, jo koldere blev det!! .. ”Det er usædvanlig koldt for årstiden”, sagde de lokale, og jeg havde lyst til at banke hovedet ned i maven på dem for...

Change of direction

Efter min hovedrystende miserable dag i Grayson Highlands havde jeg svært ved at genvinde balancen.. .. Jeg tog derfor en hurtig beslutning og købte en busbillet til Boston. En 30 timers bustur kan få alle til at drømme om ømme fødder og svigtende knæ ved bjergvandring. .. Men det var nu ikke derfor, jeg gjorde det! Jeg tog hjem til Dave, fordi jeg havde brug for en spandfuld kærlighed og omsorg!! Efter 14 dage var jeg grydeklar til at genoptage vandringen, og med en del overtalelse blev det med omvendt fortegn. .. Jeg er ikke længere Nobo thru-hiker, jeg er en alternativ flip flop thru-hiker i Sobo retning. Den endelige beslutning har været længe undervejs, hvilket kommer sig af, at mit stædige sind har...

Why are you doing this to yourself?!

Jeg har på nuværende tidspunkt ikke et intelligent svar på spørgsmålet om, hvorfor jeg har valgt at leve i mudder og skidt flere mil fra en rigtig seng og et måltid, der består af mere end én enkelt grødet konsistens. .. Endnu mindre til spørgsmålet om; hvorfor jeg bliver ved! Tanken om at stoppe, føles bare forkert - som om det ikke giver mening at lade være med at blive ved! Det er ikke nogen hemmelighed, at det er hårdt, og at de dårlige dage tæller flere end de gode. Sandt; der er fantastiske øjeblikke, hvor jeg pludselig opdager, at jeg befinder mig i et alfelignende habitat, hvor græsset er så lysegrønt og let, at det ligner, at bjerget har pels. Fuglene synger og...

Me and Dave II

Upon request.. Dave tog hjem i Hot Springs!! .. Det var efter tre gode zero-dage med høj sol, cowboy-camping ved floden, thrift-shopping og en times afslapning i de varme kilder, som byen eftersigende er kendt for. Han kunne ikke mere - min opmuntring og forsøg på motivation var ikke længere nok, så jeg lod ham gå. Dave og jeg er kærester!! Når man bor i en skov, og ens største bekymring er, om man kan holde varmen om natten og har nok daggammelt skidt bag ørerne til at vildlede bjørnene, kommer man på en sær måde meget hurtigt, meget tæt på hinanden. Da jeg mødte Dave ved Neels Gap efter den første uges tid på trailet, lovede vejrudsigten torden og lynild, hvilket ingen af...

I’m not the Firestarters girl for nothing..!!

.. Sådan ser man ud, når man lige har snydt Døden!! Min dag startede fint - de havde lovet regn, men det lod vente på sig.. Faktisk var det perfekt vandrevejr; let overskyet ikke for varmt, ikke for koldt - lige nok til at jeg følte mig mere end tilpas i t-shirt og short-shorts! Ud på eftermiddagen satte jeg mig på en sten og spiste en snack - en seasalt caramel almond Kind bar for at være eksakt.. .. Og så forsvandt stilheden.. Som havde jeg knipset med fingrene, blev himlen mørkere end mørk, og regnen begyndte at falde. Jeg nåede lige at tage min regnjakke på, inden det hele stod i ét, og jeg kunne høre den dybe rumlen af torden bag mig.....

Clingmans Dome

Det højeste punkt på The Appalachian Trail er Clingmans Dome i nationalparken Great Smoky Mountains - med over 1.000.000 besøgende om måneden i højsæsonen, er det den mest besøgte nationalpark i USA.Som thru-hiker havde jeg erhvervet mig en tilladelse og en masse mund-til-mund historier om, hvor fantastiske og kolde bjergene kunne være.... Don't ship up your warm clothes before the Smokys!!.. Bullshit!! Den første dag, som udelukkende bestod af opad, var varm som ind i helvede!! Jeg havde sendt mine shorts i forvejen til Hot Springs og svedte som et svin velvidende, at min taske bestod af endnu et par lange bukser og regntøj!!Dave er hurtigere end mig, men jeg kan gå længere..Den første dag endte med, at jeg hyperventilerende af angst sneglede mig...

Me and Dave

Halvvejs oppe ad the approach trail mod toppen af Springer Mountain - den officielle start på mit northbound Appalachian eventyr - var jeg nær død på grund af en blanding af spekulationer; om det nu virkelig var en god idé at fortsætte og overanstrengelser.. Min destruktive tankestrøm blev et øjeblik afbrudt, da jeg fik øje på en ung mand, der lå på alle fire midt på stien og kæmpede med sin rygsæk.. .. Jeg øjnede en mulighed for at stoppe op og genvinde pusten og forsøgte at skjule, at jeg var ved at kløjs i mit eget åndedræt og usandsynligt dårlige kondi. "Do you need help?" fik jeg presset ud mellem to vejrtrækninger. "No, it's just a little adjustment.." svarede han, mens han forsøgte...

I’m Danish

Efter godt en uge og 50 km på The Appalachian Trail ankom jeg til Neel Gap - første lille delmål.. .. Praktisk talt en parkeringsplads med en outdoor forretning og et tilknyttet hostel. Fik en seng i en kold og fugtig kælder uden vinduer; paradis for vandrere - helt ad helvede til for normale mennesker.. Stanken af lejrbål, sved og sure tæer kunne have slået nogen ihjel!! Badet var uden sammenligning det bedste bad, jeg havde fået i en uge! Tømte min taske for alt mit lort og lod det ligge.. .. Som om min taske ikke var tung nok, gik jeg op i forretningen for at blive inspireret til at købe mere - eller fordi jeg havde hørt rygter om en fabelagtig frysepizza.....

Åhh Atlanta Fantastiske Atlanta

Åhh Atlanta!! Fantastiske Atlanta!!

I'm in love!! Jeg ved ikke, om det er mig, min tur eller selve byen, der bidrager til min spirende forelskelse? .. Men én ting er sikkert; jeg er vild med Atlanta!! Den første dag var lidt mærkelig; en ensom erkendelse af, at ALLE andre har en bil!! Fortovene ligger øde! .. Til gengæld er det forår, så mit hjerte springer et lille slag over af begejstring, hver gang jeg passerer en udsprunget magnolia eller et lyserødt kirsebærtræ!! .. Og her dufter - lige præcis som jeg havde forestillet mig, en sydstat ville dufte!! En blanding af mad, natur og sødmefuld varme!! Jeg bor i et blåt hus med veranda ud til en quirky lille vej, med en bar, en café og en motherfucker...

Jeg slog glæden ihjel

Jeg slog glæden ihjel

Endnu én af de dage på Caminoen, hvor alt bare var varmt! Da jeg endelig nåede frem til dagens mål, drev sveden fra min pande ned i øjnene på mig – udmattet men glad, og klar til min traditionsbundne iskolde cola!! Det første jeg gjorde, da jeg ankom til herberget, var at lokalisere den tilknyttede bar. Jeg møvede mig igennem menneskemængden, stadig med tasken fastspændt og mine vandrestøvler i hånden. Der sad en ældre asiatisk mand ved bardisken. Han mindede mig lidt om mister Miyagi fra Karate Kid – tjavset gråt hår, støvet tøj og benet ansigt med et langt gedebukkeskæg. Han vendte sig om, da jeg kom nærmere, og da han registrerede mig, lyste hans øjne op af noget der mindede om gensynsglæde....