Øjeblikke

Vandremetalitet

Et rigtigt menneske

Jeg nævner jævnligt mennesker, jeg har mødt på min vej, som en af grundene til at jeg elsker at vandre! Generelt fascineres jeg af andre menneskers erfaringer og historier – ved at lytte og være nysgerrig, får jeg et mere nuanceret billede af mig selv. .. Jeg elsker det øjeblik, hvor jeg skal lære et fremmed menneske at kende! Det er ikke ensbetydende med, at jeg nødvendigvis forstår eller fungerer sammen med alle mennesker – hvilket er helt okay! Men den mellemtid, hvor jeg endnu ikke ved, hvad jeg skal forvente, gør oplevelsen værd! Og jeg har aldrig befundet mig i en sammenhæng, hvor variationen af menneskelige baggrunde, holdninger og fortællinger har været så stor, som på mine ture..  Jeg har blandt andet mødt:...

Terapi i vandresko

Psyke og ego

Jeg blev forleden spurgt, om det ikke kunne gå begge veje med tankerne og psyken på en længere vandretur – enten bliver man stærkere, eller også knækker man?! Mit umiddelbare svar er; Nej..!! .. Man kan ikke komme hjem og være mere fucked, end da man tog af sted!! Chancen for at knække bliver ikke større, fordi jeg tager på vandretur – tværtimod møder jeg en større forståelse og bekræftelse fra mig selv og mine omgivelser. Alle de dårlige tanker som; had, misforståelse, sorg, vrede, manglende identitet mv. har det med at dukke op i knolden uanset, hvor jeg befinder mig. På en vandretur kan jeg ikke blive fri for de tanker og følelser, jeg til daglig fejer så sirligt af vejen. Til gengæld står...

Langdistance vandring

Langdistance vandring

På trods af omfattende planlægning og koordinering med hverdagslivet foretrækker jeg til hver en tid de længere vandreture. Årsagerne er mange, men som udgangspunkt er her tre grunde til, hvorfor langdistance vandring er et hit: 1. To get in the vandre-mode – smerte og mental tilpasning Jeg kan ikke komme uden om det faktum, at det kan gøre helvedes ondt at vandre. Smerten har en tilvænningsperiode på et par uger, og det første lange stykke tid har jeg svært ved at se ud over, at hvert skridt er en fysisk pine. På et tidspunkt hen ad vejen finder jeg mig tilrette i smerten og accepterer, at den ikke går over – og det er dér, jeg kan give slip. Til daglig lever jeg en...

Vandremod

Modig

Når jeg fortæller, at jeg vandrer alene, får jeg ofte en kommentar med på vejen om, at jeg er modig. Jeg bliver lige smigret hver gang.. Men når alt kommer til alt, bruger jeg ikke særlig mange kræfter på at opbygge mit mod – mit behov for at vandre overstiger min frygt. Og i realiteten fungerer det bedst for mig at vandre alene, fordi det giver mig rum til at være mig selv. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan være bange. Jeg har flere gange oplevet at presse mig selv helt ud på kanten, hvor jeg nærmest tuder af angst, og i sådanne situationer ville det være rart med en vandrer-ven at dele sine bekymringer med. Om ikke andet så for at håbe,...

5 gode grunde til at vandre

Hvorfor vandrer jeg?

.. Det er et spørgsmål jeg ofte stiller mig selv – især når himmel og hav står i ét, og jeg hader mig selv og mudderet. Men her er 5 grunde til, at jeg slet ikke kan lade være: 1. Jagten på ultimativ frihed! Jeg kan gøre lige præcis, hvad jeg vil, når jeg vil. Jeg er ikke bundet af rammer eller forventninger, og det er kun mig selv (og min forbandede krop), der sætter grænserne. Hvis jeg har lyst til at gå, så går jeg. Hvis jeg har lyst til at stå, så stopper jeg. Hvis jeg har lyst til at æde, tænder jeg mit gasblus. Hvis jeg har lyst til at sove, slår jeg mit telt op. Hvis jeg har lyst til...