Mennesker på vejen

Pigen med 6 regnjakker

Jeg modtog en pakke den anden dag.. Det var fra Pigen med 6 regnjakker, der var faldet over en hovedpude i det schweiziske eventyrland – den syntes hun, jeg skulle have! Jeg mødte Pigen med 6 regnjakker på Hærvejen, hvor hun var på jagt efter en skandinav ved navn Sven(d). .. Jeg forestiller mig, at hun havde sat håbet op efter et attraktivt, lyshåret og bredskuldret stykke vikinge mandfolk!! Da jeg mødte hende i starten af hendes Freedom39 tour de Scandinavia, var hun på vej videre mod Norge på sin tro ganger; jernhesten Benjamin.. En måned efter jeg havde afsluttet min tur, modtog jeg en besked fra hende, om at hun var på vej ned gennem Sverige. Hun var ikke blevet helt færdig med rugbrød...

Tourigrinoer

Hykleri og tourigrinoer

Jeg snakker så højt og flot om accept og respekt over for andre mennesker på vandreturen. .. Sandheden er, at det kun er den halve sandhed.. Den anden halvdel, som jeg ikke er så stolt over er; at respekten og accepten ikke helt kommer af sig selv.. Jeg føler en nødvendighed for også at nævne den hykleriske side af pilgrims-respekten: Selvom Caminoen er ”din egen”, er det ikke så velset at springe over, hvor gærdet er lavest.. Der er mange, der bliver nødt til at tage en bus, enten fordi de ikke har tid nok, eller fordi de bliver skadet. Pilgrim til pilgrim respekterer man, at det kan blive nødvendigt for nogen – vi griber alle udfordringer an på forskellig måde – men det anses...

Vabler

Vabler II

Det gik kun ned ad bakke fra det øjeblik på Caminoen, hvor jeg fik mine første vabler.. Straffen for min kæphøjhed – vablerne vidnede om, at jeg havde overhørt alle alarmklokkerne og gået over evne. Selvom jeg hadede mig selv fra første øjeblik om morgen, hvor jeg satte fødderne på gulvet, var der en ubeskrivelig længsel efter at komme af sted.. Det sang for ørerne af mig af smerte, så jeg skulle samle mod til at stikke fødderne i vandrestøvlerne. Alligevel føltes det langt mere uoverskueligt at skulle opholde mig det samme sted to dage i træk – længslen efter at gå var for stor! Derfor evnede jeg at snøre skoene og gå videre – ikke fordi jeg skulle, men fordi jeg ikke kunne...

Særheder

Ren skiveost!!

Jeg gør, hvad jeg vil, når jeg er på vandretur, og jeg er ligeglad med, hvad andre tænker, for i virkeligheden tænker de ikke noget.. Det er helt okay at være sær, for det er de særlige særpræg, der gør os forskellige. På en tur hvor hovedformålet er; at jeg går turen for mig selv, er der ingen, der ser skævt til, at jeg har lyst til at gå den særpræget! Jeg behøver ikke at forklare mig over for nogen – bryder de andre sig ikke om min særhed, tager de bare afstand – sakker bagud eller overhaler. Desuagtet er der en kæmpe respekt omkring den bedrift, det er; at vandre en tur som Caminoen. .. Nogen gange er der dog grænser for galskaben.....

Hærvejen

Den danske ensomhed

Jeg havde godt overvejet, at Caminoen som sammenligningsgrundlag for den menneskelige trafik på Hærvejen måske ikke var helt fair. .. Men jeg havde ikke gjort mig forventninger om hvor få mennesker, jeg reelt ville møde. Det kom derfor som en kæmpe overraskelse, da jeg erfarede, at jeg stort set var alene! Bortset fra lokale beboere og sommerhuslejere vil jeg skyde på, at jeg rundt regnet mødte 15 mennesker med oppakning på hele min tur – størstedelen var selvfølgelig modgående. Jeg skyder skylden på vejret, der som bekendt var ad helvede til.. For jeg bliver trist ved tanken om, at det nok også hænger sammen med, at Danmark ikke er et udpræget vandreland. Med udgangspunkt i min egen minimale vandreerfaring og viden, kan jeg kun...

Vandremetalitet

Et rigtigt menneske

Jeg nævner jævnligt mennesker, jeg har mødt på min vej, som en af grundene til at jeg elsker at vandre! Generelt fascineres jeg af andre menneskers erfaringer og historier – ved at lytte og være nysgerrig, får jeg et mere nuanceret billede af mig selv. .. Jeg elsker det øjeblik, hvor jeg skal lære et fremmed menneske at kende! Det er ikke ensbetydende med, at jeg nødvendigvis forstår eller fungerer sammen med alle mennesker – hvilket er helt okay! Men den mellemtid, hvor jeg endnu ikke ved, hvad jeg skal forvente, gør oplevelsen værd! Og jeg har aldrig befundet mig i en sammenhæng, hvor variationen af menneskelige baggrunde, holdninger og fortællinger har været så stor, som på mine ture..  Jeg har blandt andet mødt:...

Vandring i Danmark

Kun 3 km..!!

Til at starte med, havde jeg planlagt at gå fra Århus til Silkeborg i pinseferien, men det blev lavet om, fordi jeg skulle pleje mine teenager-fornemmelser – der var Justin Bieber koncert i Århus, og jeg fik et tilbud, jeg ikke kunne afslå. Turen blev derfor afkortet, og jeg gik i stedet fra Skanderborg til Silkeborg. Fredag kørte jeg min bil til Silkeborg og tog toget tilbage til Skanderborg – det var min første tur med telt, og jeg var stadig for rookie til, at jeg turde at ligge i telt i en mørk skov alene, så jeg havde planlagt turen ud fra campingpladser. Jeg nåede Ry næste dag sent ud på eftermiddagen og drak en kop kaffe ved kanobassinnet, mens jeg iagttog forbipasserende mennesker og forsøgte at lokalisere...

Caminoen

Drengen der så sin frygt i øjnene

Af alle de sære og vidunderlige mennesker, jeg mødte på Caminoen, vil jeg helt klart betegne Drengen der så sin frygt i øjnene, som en af de særeste. Jeg mødte ham på Camino Frances, hvor han med 7 mile skridt og en højde på 2,05 meter var pænt svær at overse. Alligevel gik der lang tid, før jeg rigtig snakkede med ham – faktisk antog jeg det første stykke tid, at han var stum. Det er forholdsvis normalt, at folk holder sig for sig selv på sådan en tur, hvilket man accepterer fordomsfrit, men jeg havde aldrig hverken set eller hørt ham tale med nogen, hvilket ledte mig til at tro, at han simpelthen ikke kunne.. Hver dag i flere uger kom han stormende...