Mennesker på vejen

.. A bitch!!

Maine er et overstået kapitel - på godt og ondt! Det har uden sammenligning været den mest diverse, smukkeste og mest vanvittige stat jeg endnu har gået igennem. Katahdin er et kapitel for sig!! .. Efter en dag med vandfald, skov, boulders, månelandskab, solskin, hagl og torden, stod Dave og jeg på kanten af en nedstigning, der var så stejl, at det bedst kan beskrives; som at stå på kanten af verden. Dernæst "The 100 mile wilderness"!! Et landskab domineret af skovsøer, trærødder i kogt spaghetti-formation og 83.000 myg, der alle lystigt ernærede sig ved MIT blod!! .. Efter en uges skinny-dipping, cowboycamping og fiskeri, hældte Dave kogende vand ud over sig selv og besluttede sig for at tage hjem - jeg fortsatte alene...

Me and Dave II

Upon request.. Dave tog hjem i Hot Springs!! .. Det var efter tre gode zero-dage med høj sol, cowboy-camping ved floden, thrift-shopping og en times afslapning i de varme kilder, som byen eftersigende er kendt for. Han kunne ikke mere - min opmuntring og forsøg på motivation var ikke længere nok, så jeg lod ham gå. Dave og jeg er kærester!! Når man bor i en skov, og ens største bekymring er, om man kan holde varmen om natten og har nok daggammelt skidt bag ørerne til at vildlede bjørnene, kommer man på en sær måde meget hurtigt, meget tæt på hinanden. Da jeg mødte Dave ved Neels Gap efter den første uges tid på trailet, lovede vejrudsigten torden og lynild, hvilket ingen af...

I’m not the Firestarters girl for nothing..!!

.. Sådan ser man ud, når man lige har snydt Døden!! Min dag startede fint - de havde lovet regn, men det lod vente på sig.. Faktisk var det perfekt vandrevejr; let overskyet ikke for varmt, ikke for koldt - lige nok til at jeg følte mig mere end tilpas i t-shirt og short-shorts! Ud på eftermiddagen satte jeg mig på en sten og spiste en snack - en seasalt caramel almond Kind bar for at være eksakt.. .. Og så forsvandt stilheden.. Som havde jeg knipset med fingrene, blev himlen mørkere end mørk, og regnen begyndte at falde. Jeg nåede lige at tage min regnjakke på, inden det hele stod i ét, og jeg kunne høre den dybe rumlen af torden bag mig.....

Clingmans Dome

Det højeste punkt på The Appalachian Trail er Clingmans Dome i nationalparken Great Smoky Mountains - med over 1.000.000 besøgende om måneden i højsæsonen, er det den mest besøgte nationalpark i USA.Som thru-hiker havde jeg erhvervet mig en tilladelse og en masse mund-til-mund historier om, hvor fantastiske og kolde bjergene kunne være.... Don't ship up your warm clothes before the Smokys!!.. Bullshit!! Den første dag, som udelukkende bestod af opad, var varm som ind i helvede!! Jeg havde sendt mine shorts i forvejen til Hot Springs og svedte som et svin velvidende, at min taske bestod af endnu et par lange bukser og regntøj!!Dave er hurtigere end mig, men jeg kan gå længere..Den første dag endte med, at jeg hyperventilerende af angst sneglede mig...

Me and Dave

Halvvejs oppe ad the approach trail mod toppen af Springer Mountain - den officielle start på mit northbound Appalachian eventyr - var jeg nær død på grund af en blanding af spekulationer; om det nu virkelig var en god idé at fortsætte og overanstrengelser.. Min destruktive tankestrøm blev et øjeblik afbrudt, da jeg fik øje på en ung mand, der lå på alle fire midt på stien og kæmpede med sin rygsæk.. .. Jeg øjnede en mulighed for at stoppe op og genvinde pusten og forsøgte at skjule, at jeg var ved at kløjs i mit eget åndedræt og usandsynligt dårlige kondi. "Do you need help?" fik jeg presset ud mellem to vejrtrækninger. "No, it's just a little adjustment.." svarede han, mens han forsøgte...

I’m Danish

Efter godt en uge og 50 km på The Appalachian Trail ankom jeg til Neel Gap - første lille delmål.. .. Praktisk talt en parkeringsplads med en outdoor forretning og et tilknyttet hostel. Fik en seng i en kold og fugtig kælder uden vinduer; paradis for vandrere - helt ad helvede til for normale mennesker.. Stanken af lejrbål, sved og sure tæer kunne have slået nogen ihjel!! Badet var uden sammenligning det bedste bad, jeg havde fået i en uge! Tømte min taske for alt mit lort og lod det ligge.. .. Som om min taske ikke var tung nok, gik jeg op i forretningen for at blive inspireret til at købe mere - eller fordi jeg havde hørt rygter om en fabelagtig frysepizza.....

Indgangen til det forjættede land

Indgangen til det forjættede land

Dagene inden afgang var følelsesladede og hårde!! Jeg er ikke god til farveller - første skridt ud af komfortzonen! Den knugende fornemmelse af afsavn startede allerede, da jeg tog afsked med mine forældre og drog tilbage mod København.. .. Anna og en hel nat med Oscar afværgede et sammenbrud! .. Til gengæld genererede jeg et søvnunderskud, som var lidt for let at vedligeholde frem til afrejse. Den sidste aften stod jeg med følelsen af; at have røven i klappehøjde, da jeg segnefærdig måtte sande, at min taske trods nedjustering stadig var for tung - lidt over 15 kg, hvilket ikke efterlader rum til mad og udestående grejindkøb.. Tynget af spekulationer og en stadig større angst for min tur, fik jeg fire timers usammenhængende søvn...

Den første danske kvinde

Den første danske kvinde

Jeg kan ende med at blive den første registrerede danske kvinde, der går hele The Appalachian Trail! .. Hvis jeg vel og mærket gennemfører! Jeg har gennemtrawlet Google for at finde beretninger fra andre danskere, mænd som kvinder, der har gået turen – det har ikke været let! Vedkommende bør derfor ikke tage det ilde op, hvis jeg tager fejl i min selvudnævnelse!! Indtil videre har jeg fundet dokumentation fra to mandlige danske thru-hikere, og én tredjemandsberetning om to yderligere.. På kvindefronten er det lykkedes mig at opsnappe en enkelt bemærkning om én kvindelig dansk section-hiker, der gik en del af turen i 2017. Ved et tilfælde stødte jeg på et opslag på facebook i sidste uge.. Opslaget var en film fra en vandretur,...

Jeg slog glæden ihjel

Jeg slog glæden ihjel

Endnu én af de dage på Caminoen, hvor alt bare var varmt! Da jeg endelig nåede frem til dagens mål, drev sveden fra min pande ned i øjnene på mig – udmattet men glad, og klar til min traditionsbundne iskolde cola!! Det første jeg gjorde, da jeg ankom til herberget, var at lokalisere den tilknyttede bar. Jeg møvede mig igennem menneskemængden, stadig med tasken fastspændt og mine vandrestøvler i hånden. Der sad en ældre asiatisk mand ved bardisken. Han mindede mig lidt om mister Miyagi fra Karate Kid – tjavset gråt hår, støvet tøj og benet ansigt med et langt gedebukkeskæg. Han vendte sig om, da jeg kom nærmere, og da han registrerede mig, lyste hans øjne op af noget der mindede om gensynsglæde....

Tourigrinoer

Stolt abe i bur

Mit første rigtige møde med tourigrinoer skete efter endnu en varm dag på Caminoen. Jeg var nået frem til mit mål og sad med fødderne oppe på en stol, mens jeg drak dagens iskolde cola i herbergets gårdhave. Ind valsede en hel flok tourigrinoer.. Omkring 35 mennesker kom larmende ind med små dagsrygsække og vandrestave – omtrent det antal der kan stuves ind i en turistbus med aircondition. De skramlede med alle de stole, de kunne komme i nærheden af og snakkede højlydt om, hvor hård og varm dagen havde været. .. Tour-guidens opgave stod mål med en børnehavepædagogs!! En mand, der havde slået sig ned i en stol nær mig, spurgte guiden, om han skulle tage sine vandrestøvler på den kommende dag, hvor...