How to..

I’m not the Firestarters girl for nothing..!!

.. Sådan ser man ud, når man lige har snydt Døden!! Min dag startede fint - de havde lovet regn, men det lod vente på sig.. Faktisk var det perfekt vandrevejr; let overskyet ikke for varmt, ikke for koldt - lige nok til at jeg følte mig mere end tilpas i t-shirt og short-shorts! Ud på eftermiddagen satte jeg mig på en sten og spiste en snack - en seasalt caramel almond Kind bar for at være eksakt.. .. Og så forsvandt stilheden.. Som havde jeg knipset med fingrene, blev himlen mørkere end mørk, og regnen begyndte at falde. Jeg nåede lige at tage min regnjakke på, inden det hele stod i ét, og jeg kunne høre den dybe rumlen af torden bag mig.....

I’m falling apart

.. Jeg er i bogstaveligste forstand ved at gå op i limningen!! Indtil videre har jeg syet mine handsker tre gange - gudskelov for min vabel-førstehjælp, som består af nål, tråd og saks!.. Jeg elsker, når mit grej har mere end ét formål!! Nuvel, alle fingrene på mine handsker er hullede, og jeg er nået til et punkt, hvor jeg har givet op på lapning! Når det bliver varmere, ryger de ud.. .. Måske.. Jeg mistede dem ved Charlies Bunion - en klippeformation med en fabelagtig udsigt over The Great Smoky Mountains - jeg opdagede det dagen efter, da temperaturen faldt til koldt igen. Satans!! Stroppen på min ene vandrestav røg af under en halsbrækkende nedstigning. Det var dér, jeg fandt ud af, hvor...

Indgangen til det forjættede land

Indgangen til det forjættede land

Dagene inden afgang var følelsesladede og hårde!! Jeg er ikke god til farveller - første skridt ud af komfortzonen! Den knugende fornemmelse af afsavn startede allerede, da jeg tog afsked med mine forældre og drog tilbage mod København.. .. Anna og en hel nat med Oscar afværgede et sammenbrud! .. Til gengæld genererede jeg et søvnunderskud, som var lidt for let at vedligeholde frem til afrejse. Den sidste aften stod jeg med følelsen af; at have røven i klappehøjde, da jeg segnefærdig måtte sande, at min taske trods nedjustering stadig var for tung - lidt over 15 kg, hvilket ikke efterlader rum til mad og udestående grejindkøb.. Tynget af spekulationer og en stadig større angst for min tur, fik jeg fire timers usammenhængende søvn...

Jeg har kun mig selv

Jeg har kun mig selv..

.. Og det gør det hele meget lettere! I en blanding af kapitulation og et forsøg på at tage skeen i den anden hånd, tog jeg for 13 år siden en aktiv beslutning om, at min ensomhed ikke skulle være en stopklods for oplevelser! .. Jeg startede i det små, og første skridt på vejen mod ensomme oplevelser var en biograftur. Jeg så: A Lot Like Love. .. Ikke et særlig velovervejet filmvalg – tøsefilm bærer præg af, at publikum består af veninder eller kærestepar – et blinkende reklameskilt for, at jeg åbenbart ikke besad nogen af delene?! Jeg havde reserveret plads på bagerste række ved siden af to optagede sæder for at indskrænke det åbenlyse faktum; at jeg var der med mig selv...

Pakkeliste - diverse

Pakkeliste – Diverse

Sidste del af min pakkeliste består af diverse – alle de ting, som ikke udgør et basalt behov, men stadig får en plads i min taske. Det næste halve år kan jeg rent faktisk gå hen og dø, hvis ikke jeg har styr på de foregående kategorier på pakkelisten; tøj, mad, søvn og personlig pleje. Alt det der kommer udover adskiller sig ved, at der ikke er tale om en nødvendighed men nærmere fornøjelse. .. Med andre ord; jeg kan overleve uden! Det er derfor den sværeste kategori at pakke efter; for hvad er vigtigt nok at tage med?.. Eller rettere; hvad kan jeg rent faktisk undvære? Diverse udgør følgende: Vandrestave Pandelygte GPS Kamera + oplader + etui + memorycard + ekstra batteri Mobil...

Et godt formål

Jeg er blevet klippet!! Den normale indikator for, at mit hår er ved at være for langt, er når jeg kan gribe fat om hårspidserne med mine røvballer i badet.. .. Dér var jeg ikke helt endnu – jeg manglede stadig 4-5 cm.. Hvilket ikke ændrede på, at det var ved at være tid..! Jeg er velsignet med en manke made in Korea; som er tyk som bare fanden og vokser som ukrudt! .. Og selvom det altid er med en smule ængstelse, at jeg sætter mig i frisørstolen og beder om at få klippet det hele af, er der i virkeligheden ikke noget at være nervøs for – det vokser ud igen på nul komma fem.. Denne gang var det derfor også hovedsagligt med...

ædedolkens berettigelse

Ædedolkens berettigelse

I forlængelse af mit indlæg fra i går om tre-retters menuer i overflod, må jeg krybe til korset og indrømme, at det ikke rigtig er et særtilfælde.. Jeg holder temmelig meget af mad, især den mad jeg ikke selv skal lave!!.. Hvilket også resulterer i et par gode kærlighedshåndtag og mere end én hage.. .. Jeg har aldrig haft følelsen af at være for tyk, selvom vægten ligger et par kilo.. eller otte over min idealvægt. Og selvom jeg godt kan mærke en positiv forskel på selvtilfredshed og velvære, når jeg smider kiloene, er den negative effekt af behovsnægtelse for stor til, at jeg kan forblive vedholdende.. Når det kommer til begrænsning og selvdisciplin indenfor madvaner, har jeg bare rygrad som en regnorm!! Jeg er...

Den sidste nadver

Den sidste nadver

Der er stadig nogle timer tilbage af uge 7 og dermed også af Dining Week 2018! Ligesom foregående år har jeg udnyttet konceptet på det groveste – dog har jeg fortæret mine tre-retters menuer med lidt større berettigelse og selvtilfredshed, end jeg plejer. To ting har gjort sig gældende i forskellen fra sidste år til i år: 1. Der kommer til at være langt mellem gourmetoplevelserne det kommende halve år, og 2. jeg har dokumenteret maden i billeder, fordi jeg er blevet én af dem med blog.. .. Jeg må dog erkende, at jeg stadig har lang vej, før det føles som en naturlighed at tage billeder af min mad – hvilket i den grad afspejles i kvaliteten af min afbildning. Normalt glemmer jeg...

Personlig pleje

Pakkeliste – Personlig pleje

I forhold til hvor sparsomt det bliver med personlig pleje, fylder det en del på listen.. Jeg har taget udgangspunkt i min tur-toilettaskes normale indhold samt førstehjælps-kit og håber på, at rumfanget skrumper betydeligt, når jeg først forlader Atlanta! .. Som allergisk astmatiker er der dog visse ting, jeg ikke helt kan tillade mig at skære ned på. Følgende udgør min personlige pleje: Solcreme Ansigtscreme Shampoo Balsam Håndsprit Plaster Nåle Jod Voltaren Saks Sikkerhedsnåle x4 Pincet Flåttang Nødfløjte Tandbørste Tandpasta Vialerg x3 Berodual x5 Pulmicort x5 P-piller x9 Hårbørste Hårelastikker x3 Håndklæde Myggenet Myggespray ID armbånd Ørepropper x3 Håndsæbe Vaskemiddel GoToob x3 Mine overvejelser: Jeg har valgt at supplere min solcreme med en ansigtssolcreme. Det er en pigeting – jeg er ikke super vild med følelsen af...

I min mors og fars have

I min mors og fars have..

Der er en hvid kat, der render rundt og skider i min mors og fars have – det er de pisse trætte af! Men den er for hurtig, når de prøver at sprøjte vand på den for at jage den væk! .. Eller også er de for langsomme!! Mine forældre bifaldt derfor, at jeg camperede i deres have natten til søndag – det kunne måske holde katten væk?! Jeg havde svoret at tage konsekvenserne af min fatale sovepose fejl og afprøve mit sovegrej inden afgang.. Det resulterede i et ét-mands festival-setup i et parcelhuskvarter i en forstad til Århus. Teltet blev rejst i løbet af eftermiddagen, lige inden jeg gik indenfor og tog mig en to timer lang morfar.. Da jeg stod op, biksede...