Betragtninger

I give up!!

Alle tænkelige følelser kulminerede i et kaotisk inferno i min sidste uge af The Appalachian Trail, og jeg tør slet ikke at tænke på, hvor mange sten jeg har siddet på og tudet mine øjne ud. .. Heldigvis var menneskemængden døet ud, så jeg bekymrede mig ikke synderligt over publikum. Jeg havde længe været klar over, at jeg ikke ville være i stand til at nå det hele inden min planlagte slutdato – jeg ville så gerne hjem og holde jul og håbede at holde den gående indtil den 30. november. Jo længere tid der gik, jo koldere blev det!! .. ”Det er usædvanlig koldt for årstiden”, sagde de lokale, og jeg havde lyst til at banke hovedet ned i maven på dem for...

.. A bitch!!

Maine er et overstået kapitel - på godt og ondt! Det har uden sammenligning været den mest diverse, smukkeste og mest vanvittige stat jeg endnu har gået igennem. Katahdin er et kapitel for sig!! .. Efter en dag med vandfald, skov, boulders, månelandskab, solskin, hagl og torden, stod Dave og jeg på kanten af en nedstigning, der var så stejl, at det bedst kan beskrives; som at stå på kanten af verden. Dernæst "The 100 mile wilderness"!! Et landskab domineret af skovsøer, trærødder i kogt spaghetti-formation og 83.000 myg, der alle lystigt ernærede sig ved MIT blod!! .. Efter en uges skinny-dipping, cowboycamping og fiskeri, hældte Dave kogende vand ud over sig selv og besluttede sig for at tage hjem - jeg fortsatte alene...

What is wrong?!

Før jeg tog af sted, læste jeg en klog mands ord om modsætningen i at udleve drømme og at skabe et sikkerhedsnet at falde tilbage på. .. Jeg følte i den grad, at jeg forstod meningen med den refleksion! Der er noget galt, når vi lever i et samfund, hvor alle muligheder for at opnå vores drømme står åbne.. .. Hvor vores gymnasieelever kæmper med stress, og en tredjedel af arbejdsmarkedets langtidssygemeldinger skyldes stressrelaterede lidelser. Vi er kendt for at være det lykkeligste land i verden - selv i USA, hvor halvdelen af befolkningen tror, at Danmark er det samme som Holland! Hvad er det, vi gør galt?! Og hvordan holder vi op?! Jeg har taget flugten fra et normaliseret liv, fordi jeg drømmer...

Change of direction

Efter min hovedrystende miserable dag i Grayson Highlands havde jeg svært ved at genvinde balancen.. .. Jeg tog derfor en hurtig beslutning og købte en busbillet til Boston. En 30 timers bustur kan få alle til at drømme om ømme fødder og svigtende knæ ved bjergvandring. .. Men det var nu ikke derfor, jeg gjorde det! Jeg tog hjem til Dave, fordi jeg havde brug for en spandfuld kærlighed og omsorg!! Efter 14 dage var jeg grydeklar til at genoptage vandringen, og med en del overtalelse blev det med omvendt fortegn. .. Jeg er ikke længere Nobo thru-hiker, jeg er en alternativ flip flop thru-hiker i Sobo retning. Den endelige beslutning har været længe undervejs, hvilket kommer sig af, at mit stædige sind har...

Why are you doing this to yourself?!

Jeg har på nuværende tidspunkt ikke et intelligent svar på spørgsmålet om, hvorfor jeg har valgt at leve i mudder og skidt flere mil fra en rigtig seng og et måltid, der består af mere end én enkelt grødet konsistens. .. Endnu mindre til spørgsmålet om; hvorfor jeg bliver ved! Tanken om at stoppe, føles bare forkert - som om det ikke giver mening at lade være med at blive ved! Det er ikke nogen hemmelighed, at det er hårdt, og at de dårlige dage tæller flere end de gode. Sandt; der er fantastiske øjeblikke, hvor jeg pludselig opdager, at jeg befinder mig i et alfelignende habitat, hvor græsset er så lysegrønt og let, at det ligner, at bjerget har pels. Fuglene synger og...

I’m not the Firestarters girl for nothing..!!

.. Sådan ser man ud, når man lige har snydt Døden!! Min dag startede fint - de havde lovet regn, men det lod vente på sig.. Faktisk var det perfekt vandrevejr; let overskyet ikke for varmt, ikke for koldt - lige nok til at jeg følte mig mere end tilpas i t-shirt og short-shorts! Ud på eftermiddagen satte jeg mig på en sten og spiste en snack - en seasalt caramel almond Kind bar for at være eksakt.. .. Og så forsvandt stilheden.. Som havde jeg knipset med fingrene, blev himlen mørkere end mørk, og regnen begyndte at falde. Jeg nåede lige at tage min regnjakke på, inden det hele stod i ét, og jeg kunne høre den dybe rumlen af torden bag mig.....

Zeroes

Jeg har indtil videre taget usandsynligt mange zeroes.. En zero er en dag med nul kilometer.. eller mil - alt afhængig af om man er dansk eller amerikansk.. De udfordringer, jeg er blevet mødt med vejrmæssigt, har øget behovet for varme og en rigtig seng!! .. Dét og så det faktum; at jeg efterhånden er ved at kløjs i ramen nudler og beef jerky!! Forhåbentlig bliver det snart varmere!! Jeg har forladt The Great Smoky Mountains og kalenderen tæller maj, hvilket jeg har en forventning om, vil forbedre vejrsituationen en del! Derudover kan mine ben bære mig længere og længere, og jeg er efterhånden oppe på 15 mil om dagen - uden nævneværdige problemer. Hastigheden har jeg givet op på - det er op...

I’m falling apart

.. Jeg er i bogstaveligste forstand ved at gå op i limningen!! Indtil videre har jeg syet mine handsker tre gange - gudskelov for min vabel-førstehjælp, som består af nål, tråd og saks!.. Jeg elsker, når mit grej har mere end ét formål!! Nuvel, alle fingrene på mine handsker er hullede, og jeg er nået til et punkt, hvor jeg har givet op på lapning! Når det bliver varmere, ryger de ud.. .. Måske.. Jeg mistede dem ved Charlies Bunion - en klippeformation med en fabelagtig udsigt over The Great Smoky Mountains - jeg opdagede det dagen efter, da temperaturen faldt til koldt igen. Satans!! Stroppen på min ene vandrestav røg af under en halsbrækkende nedstigning. Det var dér, jeg fandt ud af, hvor...

Clingmans Dome

Det højeste punkt på The Appalachian Trail er Clingmans Dome i nationalparken Great Smoky Mountains - med over 1.000.000 besøgende om måneden i højsæsonen, er det den mest besøgte nationalpark i USA.Som thru-hiker havde jeg erhvervet mig en tilladelse og en masse mund-til-mund historier om, hvor fantastiske og kolde bjergene kunne være.... Don't ship up your warm clothes before the Smokys!!.. Bullshit!! Den første dag, som udelukkende bestod af opad, var varm som ind i helvede!! Jeg havde sendt mine shorts i forvejen til Hot Springs og svedte som et svin velvidende, at min taske bestod af endnu et par lange bukser og regntøj!!Dave er hurtigere end mig, men jeg kan gå længere..Den første dag endte med, at jeg hyperventilerende af angst sneglede mig...

Me and Dave

Halvvejs oppe ad the approach trail mod toppen af Springer Mountain - den officielle start på mit northbound Appalachian eventyr - var jeg nær død på grund af en blanding af spekulationer; om det nu virkelig var en god idé at fortsætte og overanstrengelser.. Min destruktive tankestrøm blev et øjeblik afbrudt, da jeg fik øje på en ung mand, der lå på alle fire midt på stien og kæmpede med sin rygsæk.. .. Jeg øjnede en mulighed for at stoppe op og genvinde pusten og forsøgte at skjule, at jeg var ved at kløjs i mit eget åndedræt og usandsynligt dårlige kondi. "Do you need help?" fik jeg presset ud mellem to vejrtrækninger. "No, it's just a little adjustment.." svarede han, mens han forsøgte...