Anmeldelse

.. A bitch!!

Maine er et overstået kapitel - på godt og ondt! Det har uden sammenligning været den mest diverse, smukkeste og mest vanvittige stat jeg endnu har gået igennem. Katahdin er et kapitel for sig!! .. Efter en dag med vandfald, skov, boulders, månelandskab, solskin, hagl og torden, stod Dave og jeg på kanten af en nedstigning, der var så stejl, at det bedst kan beskrives; som at stå på kanten af verden. Dernæst "The 100 mile wilderness"!! Et landskab domineret af skovsøer, trærødder i kogt spaghetti-formation og 83.000 myg, der alle lystigt ernærede sig ved MIT blod!! .. Efter en uges skinny-dipping, cowboycamping og fiskeri, hældte Dave kogende vand ud over sig selv og besluttede sig for at tage hjem - jeg fortsatte alene...

Zeroes

Jeg har indtil videre taget usandsynligt mange zeroes.. En zero er en dag med nul kilometer.. eller mil - alt afhængig af om man er dansk eller amerikansk.. De udfordringer, jeg er blevet mødt med vejrmæssigt, har øget behovet for varme og en rigtig seng!! .. Dét og så det faktum; at jeg efterhånden er ved at kløjs i ramen nudler og beef jerky!! Forhåbentlig bliver det snart varmere!! Jeg har forladt The Great Smoky Mountains og kalenderen tæller maj, hvilket jeg har en forventning om, vil forbedre vejrsituationen en del! Derudover kan mine ben bære mig længere og længere, og jeg er efterhånden oppe på 15 mil om dagen - uden nævneværdige problemer. Hastigheden har jeg givet op på - det er op...

Åhh Atlanta Fantastiske Atlanta

Åhh Atlanta!! Fantastiske Atlanta!!

I'm in love!! Jeg ved ikke, om det er mig, min tur eller selve byen, der bidrager til min spirende forelskelse? .. Men én ting er sikkert; jeg er vild med Atlanta!! Den første dag var lidt mærkelig; en ensom erkendelse af, at ALLE andre har en bil!! Fortovene ligger øde! .. Til gengæld er det forår, så mit hjerte springer et lille slag over af begejstring, hver gang jeg passerer en udsprunget magnolia eller et lyserødt kirsebærtræ!! .. Og her dufter - lige præcis som jeg havde forestillet mig, en sydstat ville dufte!! En blanding af mad, natur og sødmefuld varme!! Jeg bor i et blåt hus med veranda ud til en quirky lille vej, med en bar, en café og en motherfucker...

Den sidste nadver

Den sidste nadver

Der er stadig nogle timer tilbage af uge 7 og dermed også af Dining Week 2018! Ligesom foregående år har jeg udnyttet konceptet på det groveste – dog har jeg fortæret mine tre-retters menuer med lidt større berettigelse og selvtilfredshed, end jeg plejer. To ting har gjort sig gældende i forskellen fra sidste år til i år: 1. Der kommer til at være langt mellem gourmetoplevelserne det kommende halve år, og 2. jeg har dokumenteret maden i billeder, fordi jeg er blevet én af dem med blog.. .. Jeg må dog erkende, at jeg stadig har lang vej, før det føles som en naturlighed at tage billeder af min mad – hvilket i den grad afspejles i kvaliteten af min afbildning. Normalt glemmer jeg...

Vandrestave

Kiks eller kær ven?!

Jeg har forbrudt mig mod et løfte om, at jeg ALDRIG ville gå med vandrestave – som om vandring ikke er kikset nok i forvejen?! Hvorfor gøre det værre?! Vandrestave havde den samme impulsive effekt på mig, som sokker i sandalerne – skulle jeg græde eller grine? Jeg husker den fremadstormende trend for nogle år tilbage, hvor stavgængere i hobetal infiltrerede provinsen – oftest midaldrende kvinder på jagt efter vægttab. Når de drønede forbi mig på de utallige stier i parcelhuskvarterene, var jeg aldrig helt sikker på, om det var fordi, de var fordybet i deres egne tanker eller skyndte sig væk for at være alene med deres skam.. Antagelsen om skamfuldhed hænger ved.. Dels på grund af min selvudnævnte ret til fordomme og...

Vandrestøvler

Fornuft og følelse

Planlægningsfasen indeholder rigtig mange overvejelser og tvivl. En af dem er mit valg af fodtøj!! Efter lang tid at have sværmet om et par vandrestøvler af det tyske mærke Hanwag, har jeg endelig taget en beslutning om at erhverve mig disse – vandrestøvlernes limousine! Mine ben ryster af kærlighed og æresfrygt, hver gang jeg træder ned i dem – følelsen er guddommelig! Mit hjerte slår koldbøtter, når jeg ser på dem, og jeg er tilbøjelig til at kysse på dem og putte med dem, fordi de er så vanvittigt smukke!! UHA! Hvorfor er jeg så i tvivl? Svaret er sammenligneligt med dét, de fleste kvinder døjer med i januar: Jeg er bange for, at de er for klodsede og tunge!! AV! I min research...

The Appalachian Trail

A Wild idea

Anna anbefalede mig at læse bogen ”Wild” af Cheryl Strayed. Bogen er et portræt af hendes vandretur på The Pacific Crest Trail og blev filmatiseret i 2014, hvilket skabte en masse hype omkring selv samme vandrerute i USA. Jeg husker, at jeg så traileren til filmen i sin tid og tænkte; at den så da meget god ud – jeg overvejede sågar at se den et kort øjeblik, men kom fra det igen. .. Og så gik der to år.. Anna havde læst bogen og var vild med den – filmen; not so much! Hun syntes, jeg skulle læse den, nu hvor jeg var blevet så fortabt i vandring.. Jeg startede, da jeg var på Bornholm og havde den med på mine efterfølgende vandreture...

Bornholm rundt

Bornholm

Jeg vil gerne slå et slag for Bornholm! Bornholm! Bornholm! I foråret gik jeg på jagt efter Solskinsøens bedste fiskefrikadelle. På trods af at øens forventningsprægede tilnavn ikke helt levede op til sit metrologiske løfte, vil jeg stadig varmt anbefale at opleve Bornholm til fods langs kyststien, der med sine 120 km. stort set omkranser hele øen. Af nyttig viden fandt jeg ud af, at jeg personligt ikke er så stor fan af Sol over Gudhjem i Gudhjem. Til gengæld kunne jeg godt gå hen og udvikle et misbrug af rabarberroulade i Listed. Uden hensyn til min laktoseintolerance frådede jeg en kæmpe Bornholmer softice fra Krølle Bølle Kiosken ved Dueodde, og for første gang på hele turen priste jeg mig lykkelig over at gå...