Nytårsforsættet

Hvorfor vandrer jeg

En blanding af, at holde liv i min nyfundne interesse for vandring og at aflive min rastløshed efter Caminoen, udmundede i, at jeg for en gangs skyld påtog mig et nytårsforsæt. Jeg er normalt ikke tilhænger af nytårsforsæt, da jeg ikke kan se, hvorfor man skal vente på et kalenderskifte for at foretage ændringer i sit liv.

.. Derudover plejer jeg sjældent at overholde dem..

Hvorom alting er, formulerede jeg følgende:

I sommerhalvåret 2017 skal jeg ud at vandre minimum én gang om måneden.

.. Og så var jeg ligesom fanget!

Min første tur var i april – Bornholm rundt.
Min anden tur var i maj – Nordkyststien.
Min tredje tur var i juni – Skanderborg til Silkeborg.
Min fjerde tur var i juli og august – Hærvejen.

Som sagt, har jeg svært ved at være vedholdende, når det kommer til nytårsforsæt, og jeg er da også faldet lidt af på den her til sidst og fik ikke planlagt min september tur.. På den anden side er 2017 ikke slut endnu, og nytårsforsæt gælder vel året ud, så jeg kan stadig nå at gå én tur mere!

.. Måske er det utopisk at tro, at én tur kan gøre en forskel, og jeg holder op med at længes..?

Hvis jeg ser lidt nøgternt på det, så har jeg mere eller mindre opfyldt mit ønske om kontinuerlig vandring i 2017. Jeg har oplevet Danmark fra sin fineste side og fået nogle vidunderlige oplevelser med fra vejen, som passer fint ned i rygsækken. Jeg har fået skabt en masse drømme og planer for mig selv på min vej og formået at transformere et nytårsforsæt om til et livsmål – nytårsforsættet har opfyldt sit formål!

Når alt kommer til alt, var planen ikke, at jeg skulle drukne mig selv i planlægning af ture og stress for at nå det hele. Planen var at vedligeholde den længsel, jeg pådrog mig på Caminoen, og det må man sige, at jeg i allerhøjeste grad har formået.

.. Og mere til – jeg har skabt et monster i vandresko!

Note to self: Nytårsforsæt for år 2019 = Afvænning af vandremisbrug!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *