Kun 3 km..!!

Vandring i Danmark

Til at starte med, havde jeg planlagt at gå fra Århus til Silkeborg i pinseferien, men det blev lavet om, fordi jeg skulle pleje mine teenager-fornemmelser – der var Justin Bieber koncert i Århus, og jeg fik et tilbud, jeg ikke kunne afslå.

Turen blev derfor afkortet, og jeg gik i stedet fra Skanderborg til Silkeborg.

Fredag kørte jeg min bil til Silkeborg og tog toget tilbage til Skanderborg – det var min første tur med telt, og jeg var stadig for rookie til, at jeg turde at ligge i telt i en mørk skov alene, så jeg havde planlagt turen ud fra campingpladser.

Jeg nåede Ry næste dag sent ud på eftermiddagen og drak en kop kaffe ved kanobassinnet, mens jeg iagttog forbipasserende mennesker og forsøgte at lokalisere campingpladsen, som lå 3 km uden for byen..

Turen derud viste sig at være en kæmpe omvej – campingpladsen lå på en bakke, og vejen op ad bakken lå på bagsiden – jeg var træt og bandede over, at jeg ikke havde fundet et lettere tilgængeligt sted.

Derfor spurgte jeg, da jeg tjekkede ud næste morgen, om der var en hemmelig smutvej tilbage, så jeg slap for at gå hele vejen rundt om bakken igen.

Damen så opgivende på mig, mens jeg stod dér med al min oppakning: ”Nej, der er ikke en smutvej.. – Men det er KUN 3 km.”, svarede hun. Hendes tonefald var let apatisk, og hendes øjne rullede en smule, som om mit spørgsmål bar præg af dovenskab.

Jeg fik en ustyrlig trang til at råbe af hende: ”Ja, der er KUN 3 km, og det er ikke langt!! .. HVIS MAN ER I BIL!”

.. I stedet trak jeg på skuldrene og sagde: ”Øv.. Det er der ikke noget at gøre ved.”

Sandheden er, at det tager mig lidt over tre kvarter at gå 3 km – og de skulle lægges oven i de 23 km, jeg i forvejen havde planlagt den dag.

En kilometer får en anden betydning, når jeg er på gåben – ikke nok med at mine fødder skal bære rundt på mig, de skal også bære mit hus, mit køkken og min mad. Det er marginalerne, der afgør, om jeg får en hård tur – kroppens fysiske tilstand og mental udmattelse.

.. Da der KUN var 3 km tilbage, havde mine ben og fødder givet op! Jeg klynkede og nærmest kravlede resten af vejen frem til min parkerede bil – lykkelig for, at der ikke var en gåtur mere i morgen!

Campingdamens stemme ekkoede hånligt i mit hoved: ”.. Kun 3 km.. Kun 3 km.. KUN 3 km..!!”. Jeg skammede mig over, at hendes kommentar irriterede mig så meget – og bandede hendes manglende forståelse ad helvede til..

Dagen efter havde mine ben svært ved at rette sig ud – straffen for at have gået 3 km for meget – jeg stod let foroverbøjet og lignede én, der havde skidt i bukserne til Justin Bieber koncert..!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *