Hvordan træner du op til din tur?!

.. Jeg tager en KÆMPE satsning; og lader være!

Sagt med et vildt blik i øjnene af tvivl..; hvis jeg kringler det rigtigt, kommer det ikke til at have afgørende betydning!

Så vidt jeg ved, findes der to scenarier:

1. Jeg tager utrænet af sted på min tur og kæmper med voldsomme smerter, eller

2. Jeg tager trænet af sted på min tur og kæmper med voldsomme smerter!

.. Uanset hvad jeg gør, er jeg garanteret massive smerter! Fidusen ligger i, hvordan jeg griber udfordringen an..

For at være fysisk forberedt, kræver dét, at jeg går i 8-12 timer om dagen med 15 kg oppakning, hver dag i 3-4 uger – det kommer ikke til at ske!!

.. Jeg starter derfor min optræning, når jeg tager af sted.

Noget af det jeg virkelig godt kan lide ved vandring er; at ALLE kan gøre det – det kræver ikke en særlig kropsbygning, vægt eller kondition! Det magiske ord er; kropsbevidsthed – en ting jeg i den grad har været foruden gennem årene..

Et langt stykke hen ad vejen, har min langsommelighed reddet min røv!

Jeg blev ret tidligt klar over, at konkurrencementaliteten var ubrugelig, hvis jeg skulle nå hel i mål – en 1:1 skildring af væddeløbet mellem skildpadden og haren.

Fordelen ved min langsommelighed er, at min stolthed for længst er gået tabt – det skete på samme tidpunkt med erkendelsen af, at mit normaltempo bare = usandsynligt langsomt!

Men én ting er at mærke, hvornår mit bægre er ved at flyde over, en anden er; at erkende det – hvilket er det sværeste!

Jeg har mødt fuldvoksne mænd med en voldsomt god fysik, der gik sig selv i stykker – der var ikke noget i vejen med deres krop, men deres evne til at sige stop svigtede.

.. Og det er sindssygt svært at give slip på de sociale normer og indrømme overfor sig selv, at man ikke kan!

Jeg ved ikke så meget om træning generelt, men det siger sig selv, at jeg ikke kan starte med en kadence som en topatlet.. Det kræver optræning – men der er intet, der forudsætter, at det sker herhjemme – det kan godt vente..

Når turen er så lang, og jeg ikke skal nå noget nævneværdigt i starten, gør det ikke noget, at jeg kun går meget kort, de første mange uger – det handler alt sammen om tilpasning!

.. Det svære bliver at stoppe dagen efter en utilfredsstillende kort distance – det kan føles forkert, når solen stadig står højt på himlen!

Så længe jeg ved, at det værste jeg kan gøre, er at overgøre det, er jeg forholdsvis overbevist om, at jeg ikke går i stykker!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *