Hvad helvede har jeg gang i?!

Hvad helvede har jeg gang i

Jeg havde sidste arbejdsdag i onsdags..! En dag, jeg har set frem til så længe, at det forekom uvirkeligt at gå ud af døren for sidste gang.

Efterfølgende har alle de beskeder, jeg har modtaget, haft nogenlunde enslydende budskab: ”Juhuuu! – Nu er du færdig! – Der er ikke lang tid, til du skal af sted! – Er du spændt?”

Jeg svarer: ”Øhh, ja, det er dejligt!”

.. I virkeligheden er det ikke særlig dejligt!! I virkeligheden føler jeg mig som et rædselsslagent dyr, fanget i lyskeglen fra to forlygter, ude af stand til at bevæge mig, og med den største trang til at skide i bukserne af skræk!!

.. Hvad helvede har jeg gang i?!

Der er ikke et gran af forventningsglæde at spore i min krop lige nu – alt jeg er; er rædselsslagen, presset og syg!!

.. For jeg har selvfølgelig reddet mig en forkølelse – en ikke-overraskende reaktion ovenpå; at stoppe arbejde.

Min hjerne har i lang tid kørt på overload, og nu er den ved at kollapse på målstregen over at holde styr på de resterende tanker og gøremål!

Dét er blandt andet grunden til, at jeg i dette øjeblik er i Århus, mens min pung befinder sig i København.. Situationen gik op for mig på motorvejen halvvejs over Fyn – heldigvis havde jeg benzin nok på tanken, og politiet stoppede ikke min én-lygtede, vejsaltsindhyllede bil og bad om at se kørekort..

Jeg har tabt tråden og kæmper en ustruktureret kamp om at få styr på så meget som muligt – i stedet er listen over ting, jeg har glemt efterhånden længere end listen over ting, jeg har husket, og jeg er modvilligt ved at udvikle en panikangst for at glemme, noget essentielt..

.. Oveni dét skal jeg inden afgang sørge for samvær med alle de mennesker, jeg holder af! Der kan gå et halvt år, inden jeg ser dem igen – et halvt år, hvor mit behov for deres omsorg kan være afgørende for min styrke!!

Jeg vil så gerne det hele, at jeg ikke er ordentligt til stede i nogen af delene!! – Det kommer til udtryk i trykken for brystet og en manglende evne til at smile oprigtigt..

.. Til gengæld bliver jeg irriteret over alle småtingene!!

Jeg er stresset, rædselsslagen og syg – ikke en super god kombination, når jeg på forkant skal være tovholder på egen overlevelse, for det kommende halve år.

Jeg har mest af alt lyst til at krybe sammen i fosterstilling og blive glemt i et mørkt hjørne, indtil datoen har passeret den 8. marts, og mit fly er lettet uden mig!!

.. Hvordan fanden fik jeg en idé om at opsige mit velbetalte job og gå et helt liv af usikkerhed i møde?!

2 Comments

  1. Anna
    4. marts 2018

    Panikangsten er del af oplevelsen, tror jeg! Den omvendes til styrke efter 8 marts og når du ER på flyet, der er lettet MED dig ombord 🙂 når man træffer store valg, følger der angst med – du er jo på vej 110% ud af din comfortzone! Din oplevelse bliver fantastisk, også selvom det hele virker alt for uoverskueligt lige nu. Det er en del af det… Vi ses om lidt :-* Til søstrehygge, influenza og popcorn. Kys kys ❤️

    Svar
    1. En snegl på vejen
      10. marts 2018

      Tak Anna!!❤️ Jeg håber og tror også, panikangsten er helt normal – det ville være hovedløst ikke at have respekt for oplevelsen! .. Måske ligefrem livsfarligt?! Uha, der blev jeg lige lidt mere bange..?

      Tak for søsterhygge, afsked og kærlighed!! Jeg savner dig allerede!?

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *