Hærvejen – Uafsluttet

Hærvejen

Det er ikke nogen hemmelighed; jeg gik ikke de 500 km, som er Hærvejens samlede længde – jeg gik kun nogen og 350 km og stoppede i Nørre Snede..

Det har taget mig en rum tid at komme overens med tanken om, at jeg ikke nåede helt i mål. Som følge af normal samfundssans og perfektionisme er jeg påvirket af; at hvis man ikke har gennemført, har man ikke fuldført – og det gør ondt!

.. Men jeg har overbevist mig selv om, at det ikke var fordi, jeg gav op, selvom jeg i sandhed overvejede at kaste håndklædet i ringen op til flere gange. Det forblev ved tanken og var aldrig en reel mulighed, fordi det som oftest blev afløst af en solstråle.

Inden jeg overhovedet tog af sted, havde jeg mine tvivl om, hvorvidt jeg ville være i stand til at nå helt ned til grænsen – begrænset af tre ugers sommerferie.

Efterlevede jeg de inddelte etaper af Hærvejen, ville jeg kunne gå den på 18 dage.. Jeg havde sammenlagt knebent 21 dage, og ville egentlig gerne være færdig minimum én dag før, så jeg kunne nå at komme hjem og akklimatisere, inden jeg skulle starte arbejde igen.. Som udgangspunkt ville det derfor godt kunne lade sig gøre, selvom jeg blev nødt til at medtage en langsom opstart og det dobbelte af min rygsæks normalvægt i mine forhåndsberegninger. Jeg håbede, jeg kunne gå mig i form og indhente de tabte km på den sidste halvdel af turen – men vidste det ville holde hårdt!

.. Da jeg efter 11 dage og 220 km nåede Viborg, skulle der ikke meget hovedregning til at regne ud, at jeg skulle gå omkring 30 km i snit, hvis jeg skulle gøre mig håb om at nå ned til grænsen.

Selvom jeg var ved at være oppe i en acceptabel dagsform, var der stadig et godt stykke op til de 30 km, og uanset hvor hårdt jeg pressede mig selv de resterende dage, kunne jeg se frem til at afslutte min tur cirka 50 km fra målet – so close..!!

Da jeg således fik tilbudt at købe en billet til Smukfest, skulle der ikke mange overvejelser til, som jeg ikke havde gjort mig i forvejen, til at springe på vognen – det forekom mere opløftende at tage et aktivt valg om at stoppe min tur for at tage på festival end at komme så tæt på målet, at jeg kunne lugte sejrsglæden uden at nå den – følelsen af fornægtet forløsning

.. Jeg gik de efterfølgende dage i hyggetempo ud fra devisen om; at jeg nåede så langt, jeg nåede – og derefter skulle hjem til fest!

Hærvejen var, hvad det var.. Havde jeg haft to dage ekstra, havde jeg ikke afbrudt min tur for at tage til Skanderborg, og havde jeg i starten vidst, at jeg ville mangle 50 km til mål, ville det ikke have gjort en forskel – jeg var hverken i stand til at gå hurtigere eller længere på daværende tidspunkt.

.. Dét, der ærgrer mig, er at der er en naturlig antagelse om, at jeg går med følelsen af, at min tur var spild.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *