Fødselsdagsønsker

Vandregrej

// 1. Keb Lite Padded Jacket fra Fjällräven // 2. Adult Flexi Chute Cool-Lite fra Icebreaker // 3. Titanium kogesæt fra Robens // 4. Abisko Trekking Tights fra Fjällräven // 5. No. 7 Stainless Steel foldekniv fra Opinel // 6. La Verdette Gold White/Caramel armbåndsur fra Cluse // 7. Wide Mouth Bottle Tritan 1L fra Nalgene // 8. Oasis Leggings fra Icebreaker // 9. Oasis Short Sleeve Crewe T-shirt fra Icebreaker // 10. Spork, Titanium fra Light My Fire // 11. 2-pak T-shirt bh’er uden bøjle fra H&M // 12. Discover stool fra Robens // 13. Terra Fi Lite sandaler fra Teva //

Jeg er et oktober barn, og min fødselsdag nærmer sig med hastige skridt..

Normalt har jeg temmelig svært ved at finde på fødselsdagsønsker, hvilket nok i bund og grund afspejler, at jeg ikke mangler noget i min hverdag.

Derfor er det en uvant fornøjelse, at jeg i år har en kilometer lang liste af ting, jeg slet ikke kan undvære!

Billedet viser et lille udsnit.. Og hvis, der ikke er valgmuligheder nok, så er listen med ting, jeg mangler, fortsat uendelig lang!

Min største udfordring består i farvevalg, hvilket kan være svært med ugennemskuelige, tillokkende beskrivelser som Glacier Green, Stone Grey, Largo, Nori Heather/Wild Rose Stripe, Gold White/Caramel, Silk Heather, Trout Green og North Atlantic.

Fælles for det hele er, at intet af det er livsnødvendigt, i virkeligheden har jeg næsten alt, hvad jeg skal bruge på min tur. Men det vil gøre det hele lettere og sjovere på den lange bane, hvilket er noget, jeg fokuserer ret meget på i øjeblikket. Så det jeg ikke får i fødselsdagsgave, skal jeg selv ud og erhverve mig..

Størstedelen af det fås i butikker som Eventyrsport, Friluftland og Spejdersport, der efterhånden er blevet mine all-time favoritforretninger – jeg kan bruge oceaner af tid på at gå på opdagelse efter ting, jeg ikke anede fandtes. Hver gang jeg finder noget nyt bliver jeg lige begejstret og forundret over, hvor genialt jeg synes, det er.

Jeg har opnået en sær form for tilknytning til alt mit grej – hvilket nok skyldes, at alt hvad jeg har, rent faktisk har et vigtigt formål. Jeg vil komme nærmere ind på beskrivelser ved senere lejlighed.

Indtil da vil jeg lade mantraet i mit hoved tage over:

Man må aldrig gå ned på grej.. Man må aldrig gå ned på grej.. Man må aldrig gå ned på grej..!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *