Et rigtigt menneske

Vandremetalitet

Jeg nævner jævnligt mennesker, jeg har mødt på min vej, som en af grundene til at jeg elsker at vandre!

Generelt fascineres jeg af andre menneskers erfaringer og historier – ved at lytte og være nysgerrig, får jeg et mere nuanceret billede af mig selv.

.. Jeg elsker det øjeblik, hvor jeg skal lære et fremmed menneske at kende! Det er ikke ensbetydende med, at jeg nødvendigvis forstår eller fungerer sammen med alle mennesker – hvilket er helt okay! Men den mellemtid, hvor jeg endnu ikke ved, hvad jeg skal forvente, gør oplevelsen værd!

Og jeg har aldrig befundet mig i en sammenhæng, hvor variationen af menneskelige baggrunde, holdninger og fortællinger har været så stor, som på mine ture.. 

Jeg har blandt andet mødt:

En fødevarevidenskabs studerende
En scenelys konstruktør
En grafisk designer
Et postbud
En lufthavnsportør
En HR Direktør
En ejendomsadministrator
En ejendomsmægler
En bedemand
En husmor
En landevejsridder
En modebutiksejer
En læge/stand up komiker
En telefonproducent
En fysioterapeut
To jurister
Tre backpackere
En operasanger
En sygeplejeske
En musiker
En præst
En masse pensionister
En elitesportsudøver
En krigsveteran
En organist
En eventyrer
En colombiansk udvekslingsstuderende
En soldat
En tømrer
En assistent
Et nygift par
En rigmandssøn
En selvstændig marketingskonsulent
En kulminearbejder
En enke

På trods af at beskæftigelse og karriere er sekundært på vandreture, fordi der ikke findes hierarkier på vandreruten, fortæller et menneskes valg af levevej mig meget om, hvilken person jeg står overfor..

Det giver fin mening, at man har en fordomsfri interesse for at møde andre, der befinder sig på lige fod med én selv – vi har en tendens til at søge fællesskab hos dem, vi deler interesse med.. Men det mindsker ikke min forundring over den åbenhjertige gavmildhed, jeg støder på hos de mennesker, jeg møder. 

En altoverskyggende fantastisk ting; respekt! Jeg bliver ikke målt på ydre kvalifikationer, viden eller udholdenhed – struktur eller kaos gør mig ikke mindre ligestillet. Der er en helt naturlig accept af; at vi alle er mennesker, og ingen af os er ens – respekten for forskellighed!

.. Ligesom alle de andre, kæmper jeg en individuel kamp i min søgen mod mit individuelle mål. Jeg skal kun retfærdiggøre mig selv over for mig selv, og jeg får den støtte, rum og plads, jeg har behov for fra alle de andre! Det er dét, jeg har forelsket mig i – det er dét, jeg finder betagende og dragende!!

Jeg bliver bekræftet i, at folk er omsorgsfulde, hjælpsomme, accepterende og ligeglade..

På vandreturen er jeg ikke HR konsulent, jeg er ikke datter eller søster, ung eller gammel, jeg er ikke adopteret eller dansk eller lejlighedsejer eller rodehoved. Jeg skal ikke være visionær eller lyttende eller sårbar eller stærk – på vandreturen er jeg bare et menneske!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *