Den sidste nadver

Den sidste nadver

Der er stadig nogle timer tilbage af uge 7 og dermed også af Dining Week 2018!

Ligesom foregående år har jeg udnyttet konceptet på det groveste – dog har jeg fortæret mine tre-retters menuer med lidt større berettigelse og selvtilfredshed, end jeg plejer.

To ting har gjort sig gældende i forskellen fra sidste år til i år:

1. Der kommer til at være langt mellem gourmetoplevelserne det kommende halve år, og 2. jeg har dokumenteret maden i billeder, fordi jeg er blevet én af dem med blog..

.. Jeg må dog erkende, at jeg stadig har lang vej, før det føles som en naturlighed at tage billeder af min mad – hvilket i den grad afspejles i kvaliteten af min afbildning.

Normalt glemmer jeg hurtigt, hvad jeg har fået et spise, men i år er jeg ret sikker på, at jeg vil huske det langt ind i sommerhalvåret!

.. På godt og ondt; når jeg sidder på en mosbeklædt træstub og æder min 117. tortilla med peanutbutter!!

I det øjeblik vil jeg højest sandsynlig være taknemmelig for, at jeg udnyttede muligheden for at optanke mine smagsløg på festfyrværkerier og bitter over, at jeg var så idiotisk at dokumentere det hele til efterfølgende selvtortur!

.. Til evig erindring.. og selvpineri:

Mandag var en hyggelig aften på Mes med Majbrit og Julie bestående af:

Vintertorsk – bouillon – sprød malt
Okse – vinterbeder – kartoffelskum – sellericreme
Hvid chokolade – passionsfrugt – mørk chokoladeknas

Toppet op med flæskesvær, bobler og en anelse nok rødvin.

Tirsdag aften tog Anna og jeg på NO. 2, hvor menuen bød på:

Kammusling tatar – rødbede – muslingefløde
Oksekæber – kål – skummet sauce med peberrod
Birkebark is – saltkaramel – chokolade crumble

Suppleret med hjemmelavet tyttebær og hibiscus saft.

Fredag var jeg på Restaurant BROR med Mette, hvor vi fik:

BROR’s signatur snacks
Kalveskank – kartofler – garniture
Æble – karamel-chai is

.. Med tilhørende juicemenu.

Og sidst men ikke mindst foregik lørdag aften på Aamanns 1921 med Signe, hvor menuen bestod af:

Islandsk laks – enebær – hollandaise
Braiseret okse – kartofler – grønkål – svampesauce
Citronfromage – blodappelsin – karamelliserede kastanjer.

Kompletteret af rødvin og hjemmelavet limonade efterfulgt af kaffe.

Jeg er mæt!.. Gudskelov - alt andet ville være svineri!

.. Tak for mad!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *