Hærvejen

Vandremetalitet

Et rigtigt menneske

Jeg nævner jævnligt mennesker, jeg har mødt på min vej, som en af grundene til at jeg elsker at vandre! Generelt fascineres jeg af andre menneskers erfaringer og historier – ved at lytte og være nysgerrig, får jeg et mere nuanceret billede af mig selv. .. Jeg elsker det øjeblik, hvor jeg skal lære et fremmed menneske at kende! Det er ikke ensbetydende med, at jeg nødvendigvis forstår eller fungerer sammen med alle mennesker – hvilket er helt okay! Men den mellemtid, hvor jeg endnu ikke ved, hvad jeg skal forvente, gør oplevelsen værd! Og jeg har aldrig befundet mig i en sammenhæng, hvor variationen af menneskelige baggrunde, holdninger og fortællinger har været så stor, som på mine ture..  Jeg har blandt andet mødt:...

The Appalachian Trail

A Wild idea

Anna anbefalede mig at læse bogen ”Wild” af Cheryl Strayed. Bogen er et portræt af hendes vandretur på The Pacific Crest Trail og blev filmatiseret i 2014, hvilket skabte en masse hype omkring selv samme vandrerute i USA. Jeg husker, at jeg så traileren til filmen i sin tid og tænkte; at den så da meget god ud – jeg overvejede sågar at se den et kort øjeblik, men kom fra det igen. .. Og så gik der to år.. Anna havde læst bogen og var vild med den – filmen; not so much! Hun syntes, jeg skulle læse den, nu hvor jeg var blevet så fortabt i vandring.. Jeg startede, da jeg var på Bornholm og havde den med på mine efterfølgende vandreture...

Terapi i vandresko

Psyke og ego

Jeg blev forleden spurgt, om det ikke kunne gå begge veje med tankerne og psyken på en længere vandretur – enten bliver man stærkere, eller også knækker man?! Mit umiddelbare svar er; Nej..!! .. Man kan ikke komme hjem og være mere fucked, end da man tog af sted!! Chancen for at knække bliver ikke større, fordi jeg tager på vandretur – tværtimod møder jeg en større forståelse og bekræftelse fra mig selv og mine omgivelser. Alle de dårlige tanker som; had, misforståelse, sorg, vrede, manglende identitet mv. har det med at dukke op i knolden uanset, hvor jeg befinder mig. På en vandretur kan jeg ikke blive fri for de tanker og følelser, jeg til daglig fejer så sirligt af vejen. Til gengæld står...

Hærvejen

Skizofrent dansk sommervejr

Hærvejen var på alle måder en hård tur! Dels var jeg ikke fuldstændig forberedt på, hvor stor betydning det havde, at min oppakning vejede dobbelt så meget, som jeg var vant til. Dels havde jeg forventet at møde langt flere mennesker, end jeg gjorde. Og dels havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville blive så lortet vejr! .. Jeg kan i allerhøjeste grad skrive under på udeblivelsen af den danske sommer anno 2017. Det meteorologiske Danmark sucks! – BIG TIME!! Turen står tilbage i min hukommelse som våd, og resulterede i en mental rutsjebanetur af dimensioner. Sammenlagt vil jeg skyde på, at lidt over 2/3 af turen bød på regn – og her taler vi alle former for regn:...

Rubjerg Knude

Mareridtet ved Rubjerg Knude

På anden dagen af Hærvejen overnattede jeg på et herberg lidt syd for Rubjerg Knude. Det er en af de dagsvandringer, jeg husker allerbedst, fordi det stod ned i stænger det meste af dagen. Da jeg sent ud på eftermiddagen fik Rubjerg Knude i øjesyn, var det ikke med den overvældende følelse af begejstring, jeg havde håbet på – tværtimod! Det var et rædselsvækkende møde med et vådt, bart og øde landskab.. - Ud af det grå blev alt lyst op af et unaturligt bjerg af gult sand! Jeg bevægede mig nærmere med et ambivalent tankemylder, der lød noget i retningen af: - ”Shit hvor er her smukt.” - ”Som taget ud af en gyserfilm.” - ”Jeg skal ikke stå på nakken af tyske turister...

Hvorfor vandrer jeg

Nytårsforsættet

En blanding af, at holde liv i min nyfundne interesse for vandring og at aflive min rastløshed efter Caminoen, udmundede i, at jeg for en gangs skyld påtog mig et nytårsforsæt. Jeg er normalt ikke tilhænger af nytårsforsæt, da jeg ikke kan se, hvorfor man skal vente på et kalenderskifte for at foretage ændringer i sit liv. .. Derudover plejer jeg sjældent at overholde dem.. Hvorom alting er, formulerede jeg følgende: I sommerhalvåret 2017 skal jeg ud at vandre minimum én gang om måneden. .. Og så var jeg ligesom fanget! Min første tur var i april – Bornholm rundt. Min anden tur var i maj – Nordkyststien. Min tredje tur var i juni – Skanderborg til Silkeborg. Min fjerde tur var i juli og...

Hærvejen

Test-turen

Til at starte med var Hærvejen målet i sig selv – 500 km fra Hirtshals i nord til Padborg i syd. Men i takt med at idéen om at vandre i USA udviklede sig, kom den ligeså meget til at fungere som en test-tur. Min hang til bekvemmeligheder er stor, og det er som udgangspunkt ikke for at nægte mig selv luksus, at jeg vandrer. Men begrebet ’luksus’ kategoriseres på en helt anderledes og lidt syg skala, når man vandrer – hvilket faktisk er en af de ting, jeg godt kan lide. Luksus i den virkelige verden = Spa- og massagetur til Budapest, med overnatning på hoteller, og snacking på michelin-restauranter. Luksus i vandre-land = Flad grussti, sovesal med 40 senge og en udefinerbar,...