Hærvejen

Jeg har kun mig selv

Jeg har kun mig selv..

.. Og det gør det hele meget lettere! I en blanding af kapitulation og et forsøg på at tage skeen i den anden hånd, tog jeg for 13 år siden en aktiv beslutning om, at min ensomhed ikke skulle være en stopklods for oplevelser! .. Jeg startede i det små, og første skridt på vejen mod ensomme oplevelser var en biograftur. Jeg så: A Lot Like Love. .. Ikke et særlig velovervejet filmvalg – tøsefilm bærer præg af, at publikum består af veninder eller kærestepar – et blinkende reklameskilt for, at jeg åbenbart ikke besad nogen af delene?! Jeg havde reserveret plads på bagerste række ved siden af to optagede sæder for at indskrænke det åbenlyse faktum; at jeg var der med mig selv...

Vandring er livet

Vandring er livet

En ting jeg ofte oplever, når jeg rigtig går i selvsving, er at miste min samtalepartner til et tomt blik i øjnene – et tydeligt tegn på, at de for længst er stået af. .. Og jeg forstår det godt! Med modsatrettet fortegn mister jeg ofte mig selv til et tomt blik i øjnene, når min samtalepartner går i selvsving om alt muligt andet end vandring – bag det tomme blik forsøger jeg febrilsk at få emnet til at passe ned i mine vandre-kasser.. Vandring er på særeste vis blevet min facitliste for alt! På værste selvophøjende facon går jeg rundt med en følelse af frelsthed over, at jeg har formået at knække koden til livet! ”Vandring er ikke for mig..” .. Med lettere...

Jeg bryder mig ikke om at gå

Jeg bryder mig ikke om at gå..

.. siger kvinden, der er ved at planlægge 3.500 km til fods! Men det er faktisk rigtig nok – jeg er ikke super vild med at gå. I hverdagen er det mest et middel til at komme fra A til B, og selvom jeg ved, at det er sundt at røre sig, hænder det sjældent, at jeg går en tur blot for adspredelsens skyld. Hvordan kan det så være, at jeg elsker at vandre?! .. Så meget, at jeg har lyst til at hive et halvt år ud af kalenderen for at dedikere mig til frisk luft og ømme fødder!! Vandring = at gå.. Jeg har ikke tænkt mig at påstå andet! Så måske er det ikke så meget vandredelen, jeg er bidt af,...

Det absolut værste

Det absolut værste..

Jeg kommer ud for mange ting på mine lange vandreture – jeg sætter mig selv i situationer, som er mere eller mindre hensigtsmæssige. Men det absolut værst tænkelige, jeg kan komme ud for, sker i et uopmærksomt øjeblik. Det er næsten uundgåeligt, og de fleste kommer på et eller andet tidspunkt hen ad vejen til at befinde sig i lignende situationer.. - At gå forkert!! At gå forkert er ikke i sig selv, det slemme.. Det er de ekstra kilometer, jeg skal gå tilbage af samme vej for at komme på sporet, der er de værste. .. Det giver absolut lille mening, når hele planen går ud på at gå så langt som muligt – men det er de tidspunkter, hvor det hele føles...

Pigen med 6 regnjakker

Jeg modtog en pakke den anden dag.. Det var fra Pigen med 6 regnjakker, der var faldet over en hovedpude i det schweiziske eventyrland – den syntes hun, jeg skulle have! Jeg mødte Pigen med 6 regnjakker på Hærvejen, hvor hun var på jagt efter en skandinav ved navn Sven(d). .. Jeg forestiller mig, at hun havde sat håbet op efter et attraktivt, lyshåret og bredskuldret stykke vikinge mandfolk!! Da jeg mødte hende i starten af hendes Freedom39 tour de Scandinavia, var hun på vej videre mod Norge på sin tro ganger; jernhesten Benjamin.. En måned efter jeg havde afsluttet min tur, modtog jeg en besked fra hende, om at hun var på vej ned gennem Sverige. Hun var ikke blevet helt færdig med rugbrød...

Opfordring til vandring

En ung pige på vejen

Jeg møder anerkendelse fra fremmede mennesker på min vej, og jeg er ikke bleg for at indrømme, at det får mig til at flyve. Det er enormt motiverende at blive mødt med en kommentar om, at jeg er sej eller modig – det bekræfter mig i, at det jeg gør, er noget særligt. .. Det er primært i Danmark, jeg er stødt på imponerede mennesker – jeg tror, det skyldes, at folk ikke er så vant til at møde vandrere herhjemme.. De synes, det er fedt, at jeg pakker tasken og tager af sted uden præbookede overnatninger. De synes, det er modigt, at jeg vandrer alene, hvilket nok også bunder i, at jeg ser yngre ud, end jeg er.. Jeg er typen, der bliver...

Vandregrej

Eventyrland

Skid hul i Hay, Day og Illum – jeg må efterhånden erkende, at mine tidligere favoritforretninger ikke længere står mål med min udelte kærlighed for friluftforretninger. Jeg har befundet mig i en situation, hvor jeg har skreget af ekspedienten, at hun skulle sælge mig mere – hun kunne ikke komme i tanke om flere ting, jeg havde brug for.. Jeg finder en kæmpe tilfredsstillelse i at gå ind i en outdoorforretning og trække en indkøbsliste frem på to sider, der nøje beskriver gennemgooglede redskaber, jeg skal bruge på min vandretur. Jeg elsker at stå nede i forretningen og battle tekniske specifikationer og udstyrsviden – og som regel være på forkant med ekspedienterne. De må enten synes, jeg er skide sej, fordi jeg efterhånden ved...

Hærvejen

Den danske ensomhed

Jeg havde godt overvejet, at Caminoen som sammenligningsgrundlag for den menneskelige trafik på Hærvejen måske ikke var helt fair. .. Men jeg havde ikke gjort mig forventninger om hvor få mennesker, jeg reelt ville møde. Det kom derfor som en kæmpe overraskelse, da jeg erfarede, at jeg stort set var alene! Bortset fra lokale beboere og sommerhuslejere vil jeg skyde på, at jeg rundt regnet mødte 15 mennesker med oppakning på hele min tur – størstedelen var selvfølgelig modgående. Jeg skyder skylden på vejret, der som bekendt var ad helvede til.. For jeg bliver trist ved tanken om, at det nok også hænger sammen med, at Danmark ikke er et udpræget vandreland. Med udgangspunkt i min egen minimale vandreerfaring og viden, kan jeg kun...

Hærvejen

Hærvejen – Uafsluttet

Det er ikke nogen hemmelighed; jeg gik ikke de 500 km, som er Hærvejens samlede længde – jeg gik kun nogen og 350 km og stoppede i Nørre Snede.. Det har taget mig en rum tid at komme overens med tanken om, at jeg ikke nåede helt i mål. Som følge af normal samfundssans og perfektionisme er jeg påvirket af; at hvis man ikke har gennemført, har man ikke fuldført – og det gør ondt! .. Men jeg har overbevist mig selv om, at det ikke var fordi, jeg gav op, selvom jeg i sandhed overvejede at kaste håndklædet i ringen op til flere gange. Det forblev ved tanken og var aldrig en reel mulighed, fordi det som oftest blev afløst af en solstråle....