Clingmans Dome

Det højeste punkt på The Appalachian Trail er Clingmans Dome i nationalparken Great Smoky Mountains - med over 1.000.000 besøgende om måneden i højsæsonen, er det den mest besøgte nationalpark i USA.

Som thru-hiker havde jeg erhvervet mig en tilladelse og en masse mund-til-mund historier om, hvor fantastiske og kolde bjergene kunne være..

.. Don't ship up your warm clothes before the Smokys!!

.. Bullshit!! Den første dag, som udelukkende bestod af opad, var varm som ind i helvede!! Jeg havde sendt mine shorts i forvejen til Hot Springs og svedte som et svin velvidende, at min taske bestod af endnu et par lange bukser og regntøj!!

Dave er hurtigere end mig, men jeg kan gå længere..

Den første dag endte med, at jeg hyperventilerende af angst sneglede mig op ad bjerget, mens solen gik ned. Med to mil tilbage havde jeg ikke tid til at stoppe og nyde himlen, farverne og det fantastiske landskab - en bjørnemor og tre unger var tidligere på dagen blevet spottet i området, og jeg havde ikke lyst til at rende ind i dem alene i mørket!!

.. Så da jeg og min pandelampe endelig troppede op ved shelteret i bælgragende mørke, tog det mig ti minutters tude-tid, inden jeg var klar til at tage imod den varme kop kaffe Dave havde forberedt til mig.

.. Vi faldt i søvn i mørket, mens vinden hylede i træerne omkring os.

Næste dag blev kort og endte i et mindre skænderi - Dave døjer med en dårlig ankel og en forsvindende tro på at nå hele vejen - jeg blev edderspændt over hans projicering af tvivl og faldt i søvn med en ustyrlig trang til at skubbe ham ud over en skrænt!

Jeg vågnede op til en syndflod af regn og en fortsat lyst til at blive ladt alene..

.. Hen på aftenen faldt temperaturen voldsomt, og da jeg gennemblødt nåede frem til næste shelter, var jeg praktisk talt frossen!

Den forlydende historie var, at Dave, der som sædvanlig var løbet i forvejen, havde smidt sin taske i afmagt og skubbet folk af vejen for at starte et bål.

.. Det er dét, han kan - skabe en flamme i en gennemblødt skov!!

I et forsøg på at banke mudderet af sine sko knaldede han senere på aftenen hovedet ind i shelterets stenmur, så blodet løb ned i ansigtet på ham! Han sov ikke den nat; af frygt for hjernerystelse - i stedet brugte han hele natten på at samle brænde og holde gang i bålet, så vi andre slap for at fryse ihjel!

Næste dag var skoven dækket af et tykt lag sne - temperaturen viste langt under minus.. Vejen var lukket ned, så der var ikke nogen mulighed for at komme af bjerget!

.. Med en forsvindende mængde mad og en voksende panik, forsøgte jeg at bevare roen for to, hvilket rakte til endnu et frossent døgn!

Den sidste dag nægtede Dave, i et svagt øjeblik af hangryness, at slå vejen forbi toppen af Clingmans Dome - i stedet gik han mod parkeringspladsen..

.. De sidste mange dages kamp for overlevelse ville føles forgæves, så om Fanden kom og slæbte mig af sted, havde jeg ikke i sinde at gå glip at turens højeste punkt!!

.. Mutters alene i et raserianfald stod jeg i 6.612 fods højde med frosne fingre og tårevædede øjne og skreg min arrigskab ud over det sneklædte landskab, inden jeg med stor tvivl gik mod parkeringspladsen, hvor jeg fandt en lige så vred og frustreret Dave!

Det krævede stor viljestyrke ikke at punktere hans lunger med mine vandrestave - jeg nøjedes med at få afløb for mine eder og forbandelser, som vi skiftedes til at spytte ud over hinanden!!

.. Efter en halv time fik vi nok og fulgtes ad ned af bjerget på den mennesketomme, asfalterede, afspærrede vej!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *