Change of direction

Efter min hovedrystende miserable dag i Grayson Highlands havde jeg svært ved at genvinde balancen..

.. Jeg tog derfor en hurtig beslutning og købte en busbillet til Boston.

En 30 timers bustur kan få alle til at drømme om ømme fødder og svigtende knæ ved bjergvandring.

.. Men det var nu ikke derfor, jeg gjorde det!

Jeg tog hjem til Dave, fordi jeg havde brug for en spandfuld kærlighed og omsorg!!

Efter 14 dage var jeg grydeklar til at genoptage vandringen, og med en del overtalelse blev det med omvendt fortegn.

.. Jeg er ikke længere Nobo thru-hiker, jeg er en alternativ flip flop thru-hiker i Sobo retning.

Den endelige beslutning har været længe undervejs, hvilket kommer sig af, at mit stædige sind har svært ved at acceptere en brudt vandretur. Det føles lidt ligesom at skære en rund pizza ud i firkanter - et blasfemisk overgreb på min perfektionisme..

Det sværeste er, at min nye endestation er en ukendt intetsigende by i Virginia - det ubærlige billede af at træde over målstregen, hæve armene i begejstring og fejre det alene på Mc Donalds!

Der var dog flere faktorer i ligningen, der vægtede tungere..:

Luftfugtigheden og varmen i Virginia er ved at nå et punkt, hvor det ikke længere er sjovt, og der bliver længere og længere mellem mulighederne for vand, fordi kilderne tørrer ud.

På trods af vandmangel, regnede det dog stadig en del, hvilket eftersigende skyldes efterveer af tropiske storme, der rammer sydpå og fortsætter opad. Jeg gik derfor under samme regnsky i længere tid.

.. Jeg har ikke forstand på vejr og vind, men har efterhånden hørt og oplevet betegnelsen "tropical depression" nok gange til at vide, at det et en rigtig ting!

Det holder ikke op med at regne, fordi jeg ændrer retning, men jeg slipper for at gå hånd i hånd med lyn og torden i en uge ad gangen - de regnfulde dage er hurtigere overstået.

Derudover holder jeg en sneglefart, der gjorde det umuligt at nå bjerget Kathadin i Maine, før efteråret for alvor sætter ind. På grund af mit flip flop er min deadline for fuldførelse blevet rykket en del, da det først bliver rigtig vinter i sydstaterne en gang i februar..

.. Jeg håber og forventer ikke at vandre helt så længe, men det lægger en dæmper på den stressede fodføring og giver mig frihed til at tage flere fridage - hvilket efterhånden fylder lige så meget i min planlægning som mine egentlige vandredage.

Ydermere har Dave altid drømt om at bestige Katahdin - og jeg skal ikke se mig bleg for at indrømme, at jeg gerne ville stå på toppen med ham.

Den bedste tidsramme for dét var NU, da han har sæsonarbejde i renæssance-land, der starter rundt om hjørnet.

.. Sidst, men nok aller vigtigst ville jeg hellere gnave mit højre ben af ved knæleddet, end at skulle sidde 30 timer i en bus igen!!

Beslutningen blev derfor truffet og jeg går nu Sobo, med start ved mit oprindelige mål og med nyt mål i byen Marion i Virginia.

4 Comments

  1. Mirijana
    20. juli 2018

    God beslutning!!!!
    🙂

    Svar
  2. Mirijana
    21. juli 2018

    Og…jeg har googlet lidt omkring NOBO og SOBO og flip flop og thrue og forstår, at der findes noget som er “finere” end andet?
    Er det forstået rigtigt at “thrue-hikers” er dem som går hele vejen, og ikke formaster sig til en enkeltdagstur?
    NoBo er dem som starter sydpå og går mod nord? Noget med vejret? Bjergene? Ruten?
    Sobo er dem som starter nordpå og går mod syd – men er ikke så fine i kanten, som dem der går modsat?
    Flip Flop…kender godt bløde sko ved det navn.

    Jeg følger også en anden blogger https://trekandtell.dk/ – og også her kan jeg forstå, at der hersker den vildeste hakkeorden.
    Hvis det er sandt; ØV.
    Og bare afsted med Dave til det dersens bjerg, og hold den fedeste afslutning på MacD.
    Hep hep.

    Svar
    1. En snegl på vejen
      23. juli 2018

      Det er ikke min oplevelse, at der er noget, der er finere end andet..
      Thru-hikere er dem der går hele ruten inden for et år. Day-hikere er dem der vandrer en enkelt dag – ofte med en lille rygsæk, der kun indeholder madpakke og snacks. Section-hikere vandrer en del af trailet – tid og længde varierer, og jeg har mødt flere, der har vandret hele The Appalachian trail over flere år.
      Nobo betyder North bound og er dem der starter syd og går mod nord. Sobo er South bound og starter i nord og går mod syd. Flip flop er dem, der starter et vilkårligt sted på ruten og ændrer retning i løbet af turen – de fleste starter i Harpers Ferry, som er midt på turen og går eksempelvis syd på. Når de når enden tager de tilbage hvor de startede og går den anden vej.
      Nobo, sobo og flip flop angiver retningen og kan alle være thru-hikere.
      Der kan være flere ting der afgør om man vælger nobo, sobo eller flip flop. Jeg kan kun tale for The Appalachian trail, hvor det primært er vejr og tidsramme, der gør sig gældende.
      Det tager i gennemsnit seks måneder at gå hele The Appalachian Trail. Katahdin er i Baxter State park, som åbner i juni og lukker i oktober. Derfor starter nobos i februar-maj og sobos starter juni-juli. Flip floppere kan starte, når de vil, fordi turen lettere kan planlægges når den brækkes op.
      Det er ikke min oplevelse, at der er noget der er finere end andet – faktisk vil jeg selv mene, at sobos er de mest hardcore, fordi de starter i Maine, som uden sammenligning er den hårdeste stat på hele turen – hvilket gør at der er flere “seriøse” sobo thru-hikere, end nobo thru-hikere.
      Der er fire gange så mange nobos som der er sobos. Nobos på The Appalachian Trail har ry for at være “the party bubble” – masser af larm, fest og farver, hvilket kan være irriterende for dem, der ikke er kommet herud for dét..

      Jeg ved ikke, hvad der gør sig gældende for The PCT eller The CDT med hensyn til sobo og nobo..

      .. Men forlydende er, at forskellen på de tre ruter i udfordringer er; vand på The PCT, resupply muligheder på The CDT og The AT er fysisk hårdest.

      Jeg har ikke oplevet nogen nævneværdig hakkeorden på The AT. Respekten og nysgerrigheden overfor thru-hikere uanset retning, er dog større end for day-hikere og section-hikere. Men det er mere målt i længden, udholdenheden og graden af sindssygheden ved frivilligt at leve som hjemløs i et halvt år!

      Svar
  3. Ronny
    9. august 2018

    Fedt fedt, så skal vi læsere af bloggen ikke stresse over om du når Kathadin inden 15. oktober. Et through hike er et through hike, og man kan sige den største bagdel ved din beslutning er jo kun at du ikke afslutter på Kathadin, til gengæld for vi læsere bare potentielt fornøjelsen af følge dig i lidt længere tid 🙂

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *