Posted on feb 26, 2018

Vandring er livet

Posted in Øjeblikke
Comments 4 Comments
Vandring er livet

En ting jeg ofte oplever, når jeg rigtig går i selvsving, er at miste min samtalepartner til et tomt blik i øjnene – et tydeligt tegn på, at de for længst er stået af. .. Og jeg forstår det godt! Med modsatrettet fortegn mister jeg ofte mig selv til et tomt blik i øjnene, når min samtalepartner går i selvsving om alt muligt andet end vandring – bag det tomme blik forsøger jeg febrilsk at få emnet til at passe ned i mine vandre-kasser.. Vandring er på særeste vis blevet min facitliste for alt! På værste selvophøjende facon går jeg rundt med en følelse af frelsthed over, at jeg har formået at knække koden til livet! ”Vandring er ikke for mig..” .. Med lettere...

Posted on jan 15, 2018

Tåge

Posted in Øjeblikke
Comments Post a Comment
Tåge

Størstedelen af dagene i sidste uge startede med tåge.. Ikke en let dis, der indhyller landskabet i et gyldent morgenskær men en tung, hvid, uigennemtrængelig mur af intethed – så voldsom, at jeg ikke kunne se fem meter frem foran mig. Mens jeg drønede af sted på motorvejen på vej til arbejde, blev jeg overvældet af en næsten uimodståelig trang til at holde bilen ind til siden, stige ud og tage et skridt ud i intetheden for at forsvinde – følelsen af at blive omfavnet og opslugt af ingenting! .. Er det kun mig, der har det sådan? I mit hoved udspiller det sig som en scene taget ud af en pittoresk film noir: White noise stilhed, der lukker alle andre lyde ude, mens...

Posted on jan 13, 2018

Jeg bryder mig ikke om at gå..

Posted in Øjeblikke
Comments 2 Comments
Jeg bryder mig ikke om at gå

.. siger kvinden, der er ved at planlægge 3.500 km til fods! Men det er faktisk rigtig nok – jeg er ikke super vild med at gå. I hverdagen er det mest et middel til at komme fra A til B, og selvom jeg ved, at det er sundt at røre sig, hænder det sjældent, at jeg går en tur blot for adspredelsens skyld. Hvordan kan det så være, at jeg elsker at vandre?! .. Så meget, at jeg har lyst til at hive et halvt år ud af kalenderen for at dedikere mig til frisk luft og ømme fødder!! Vandring = at gå.. Jeg har ikke tænkt mig at påstå andet! Så måske er det ikke så meget vandredelen, jeg er bidt af,...

Posted on dec 31, 2017

Nytårsstatus 2017

Posted in Øjeblikke
Comments Post a Comment
Nytårsstatus 2017

Året er ved at gå på hæld og ligesom samtlige bloggere i det danske land, giver jeg her en status på det forgangne år.. På bagkant fremstår mit 2017 ikke i det bedste lys, men det er nødvendigvis ikke en dårlig ting! Sagt med ganske få ord: Jeg er brændt ud, og det har jeg været længe! I starten vidste jeg ikke, hvad der var galt.. Da jeg blev bevidst om det, blev jeg paralyseret af frygt for at tage springet ud i det ukendte uden at have en drøm eller et mål at styre efter. 2017 har været dét år, hvor jeg har indrømmet overfor mig selv, at det hele nok skal gå! Det er dét år, hvor jeg er holdt op med...

Posted on dec 24, 2017

Glædelig jul

Posted in Øjeblikke
Comments Post a Comment
Juleaften anno 2017

Kære alle sammen, Det er juleaftensdag og måske behøver det ikke alt sammen at handle om vandring..?! Jeg er ikke et menneske, der går super meget op i julen. Jeg er nærmere typen, som har glemt, hvor jeg har gemt mit julepynt, og hvis en enkelt stjerne eller to alligevel forvilder sig ind i mit hjem, har de tendens til at blive hængende indtil påske.. Hvert år stresser jeg lidt for meget over gaveræset, juletrafikken og den intense overflod af familiehygge og mad.. De seneste par år har jeg gjort en dyd ud af at blive syg lige op til juleaften – helst forkølelse, som bedst spolerer smagsoplevelsen for en julemadselsker af dimensioner.. Traditioner er der nok af – hvert år er det samme...

Posted on dec 18, 2017

Det absolut værste..

Posted in Øjeblikke
Comments Post a Comment
Det absolut værste

Jeg kommer ud for mange ting på mine lange vandreture – jeg sætter mig selv i situationer, som er mere eller mindre hensigtsmæssige. Men det absolut værst tænkelige, jeg kan komme ud for, sker i et uopmærksomt øjeblik. Det er næsten uundgåeligt, og de fleste kommer på et eller andet tidspunkt hen ad vejen til at befinde sig i lignende situationer.. - At gå forkert!! At gå forkert er ikke i sig selv, det slemme.. Det er de ekstra kilometer, jeg skal gå tilbage af samme vej for at komme på sporet, der er de værste. .. Det giver absolut lille mening, når hele planen går ud på at gå så langt som muligt – men det er de tidspunkter, hvor det hele føles...

Posted on dec 11, 2017

I en verden af vægt og tekniske specifikationer

Posted in Øjeblikke
Comments Post a Comment
Letvægtsgrej

Hej mit navn er Camilla.. og jeg er gramjæger!! .. Misbrug eller afhængighed – hip som hap.. Jeg kan simpelthen ikke styre mig – jeg tjekker vægten hver gang!! En gramjæger er én, som går efter det letteste outdoorgrej på markedet. Det er usandsynligt nørdet – og jeg er helt igennem vild med det! Der er gået sport i at finde det letteste telt, den letteste sovepose, den letteste jakke, den letteste gryde, den letteste lommekniv, den letteste pandelygte.. Det har udviklet sig til en besættelse, og jeg har oprettet et excel-ark med alt mit grej, hvor hvert emne er påført vægt, så jeg hurtigt og let kan regne ud, hvor meget jeg pakker i min taske. Udgangspunktet er, at jeg går efter det...

Posted on dec 04, 2017

En ung pige på vejen

Posted in Øjeblikke
Comments Post a Comment
Opfordring til vandring

Jeg møder anerkendelse fra fremmede mennesker på min vej, og jeg er ikke bleg for at indrømme, at det får mig til at flyve. Det er enormt motiverende at blive mødt med en kommentar om, at jeg er sej eller modig – det bekræfter mig i, at det jeg gør, er noget særligt. .. Det er primært i Danmark, jeg er stødt på imponerede mennesker – jeg tror, det skyldes, at folk ikke er så vant til at møde vandrere herhjemme.. De synes, det er fedt, at jeg pakker tasken og tager af sted uden præbookede overnatninger. De synes, det er modigt, at jeg vandrer alene, hvilket nok også bunder i, at jeg ser yngre ud, end jeg er.. Jeg er typen, der bliver...

Posted on nov 24, 2017

Eventyrland

Posted in Øjeblikke
Comments Post a Comment
Vandregrej

Skid hul i Hay, Day og Illum – jeg må efterhånden erkende, at mine tidligere favoritforretninger ikke længere står mål med min udelte kærlighed for friluftforretninger. Jeg har befundet mig i en situation, hvor jeg har skreget af ekspedienten, at hun skulle sælge mig mere – hun kunne ikke komme i tanke om flere ting, jeg havde brug for.. Jeg finder en kæmpe tilfredsstillelse i at gå ind i en outdoorforretning og trække en indkøbsliste frem på to sider, der nøje beskriver gennemgooglede redskaber, jeg skal bruge på min vandretur. Jeg elsker at stå nede i forretningen og battle tekniske specifikationer og udstyrsviden – og som regel være på forkant med ekspedienterne. De må enten synes, jeg er skide sej, fordi jeg efterhånden ved...

Posted on nov 04, 2017

Et rigtigt menneske

Posted in Øjeblikke
Comments Post a Comment
Vandremetalitet

Jeg nævner jævnligt mennesker, jeg har mødt på min vej, som en af grundene til at jeg elsker at vandre! Generelt fascineres jeg af andre menneskers erfaringer og historier – ved at lytte og være nysgerrig, får jeg et mere nuanceret billede af mig selv. .. Jeg elsker det øjeblik, hvor jeg skal lære et fremmed menneske at kende! Det er ikke ensbetydende med, at jeg nødvendigvis forstår eller fungerer sammen med alle mennesker – hvilket er helt okay! Men den mellemtid, hvor jeg endnu ikke ved, hvad jeg skal forvente, gør oplevelsen værd! Og jeg har aldrig befundet mig i en sammenhæng, hvor variationen af menneskelige baggrunde, holdninger og fortællinger har været så stor, som på mine ture..  Jeg har blandt andet mødt:...

Posted on okt 25, 2017

Psyke og ego

Posted in Øjeblikke
Comments Post a Comment
Terapi i vandresko

Jeg blev forleden spurgt, om det ikke kunne gå begge veje med tankerne og psyken på en længere vandretur – enten bliver man stærkere, eller også knækker man?! Mit umiddelbare svar er; Nej..!! .. Man kan ikke komme hjem og være mere fucked, end da man tog af sted!! Chancen for at knække bliver ikke større, fordi jeg tager på vandretur – tværtimod møder jeg en større forståelse og bekræftelse fra mig selv og mine omgivelser. Alle de dårlige tanker som; had, misforståelse, sorg, vrede, manglende identitet mv. har det med at dukke op i knolden uanset, hvor jeg befinder mig. På en vandretur kan jeg ikke blive fri for de tanker og følelser, jeg til daglig fejer så sirligt af vejen. Til gengæld står...

Posted on okt 12, 2017

Langdistance vandring

Posted in Øjeblikke
Comments 2 Comments
Langdistance vandring

På trods af omfattende planlægning og koordinering med hverdagslivet foretrækker jeg til hver en tid de længere vandreture. Årsagerne er mange, men som udgangspunkt er her tre grunde til, hvorfor langdistance vandring er et hit: 1. To get in the vandre-mode – smerte og mental tilpasning Jeg kan ikke komme uden om det faktum, at det kan gøre helvedes ondt at vandre. Smerten har en tilvænningsperiode på et par uger, og det første lange stykke tid har jeg svært ved at se ud over, at hvert skridt er en fysisk pine. På et tidspunkt hen ad vejen finder jeg mig tilrette i smerten og accepterer, at den ikke går over – og det er dér, jeg kan give slip. Til daglig lever jeg en...

Posted on sep 29, 2017

Modig

Posted in Øjeblikke
Comments Post a Comment
Vandremod

Når jeg fortæller, at jeg vandrer alene, får jeg ofte en kommentar med på vejen om, at jeg er modig. Jeg bliver lige smigret hver gang.. Men når alt kommer til alt, bruger jeg ikke særlig mange kræfter på at opbygge mit mod – mit behov for at vandre overstiger min frygt. Og i realiteten fungerer det bedst for mig at vandre alene, fordi det giver mig rum til at være mig selv. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan være bange. Jeg har flere gange oplevet at presse mig selv helt ud på kanten, hvor jeg nærmest tuder af angst, og i sådanne situationer ville det være rart med en vandrer-ven at dele sine bekymringer med. Om ikke andet så for at håbe,...

Posted on sep 20, 2017

Hvorfor vandrer jeg?

Posted in Øjeblikke
Comments Post a Comment
5 gode grunde til at vandre

.. Det er et spørgsmål jeg ofte stiller mig selv – især når himmel og hav står i ét, og jeg hader mig selv og mudderet. Men her er 5 grunde til, at jeg slet ikke kan lade være: 1. Jagten på ultimativ frihed! Jeg kan gøre lige præcis, hvad jeg vil, når jeg vil. Jeg er ikke bundet af rammer eller forventninger, og det er kun mig selv (og min forbandede krop), der sætter grænserne. Hvis jeg har lyst til at gå, så går jeg. Hvis jeg har lyst til at stå, så stopper jeg. Hvis jeg har lyst til at æde, tænder jeg mit gasblus. Hvis jeg har lyst til at sove, slår jeg mit telt op. Hvis jeg har lyst til...