2018

Zeroes

Jeg har indtil videre taget usandsynligt mange zeroes.. En zero er en dag med nul kilometer.. eller mil - alt afhængig af om man er dansk eller amerikansk.. De udfordringer, jeg er blevet mødt med vejrmæssigt, har øget behovet for varme og en rigtig seng!! .. Dét og så det faktum; at jeg efterhånden er ved at kløjs i ramen nudler og beef jerky!! Forhåbentlig bliver det snart varmere!! Jeg har forladt The Great Smoky Mountains og kalenderen tæller maj, hvilket jeg har en forventning om, vil forbedre vejrsituationen en del! Derudover kan mine ben bære mig længere og længere, og jeg er efterhånden oppe på 15 mil om dagen - uden nævneværdige problemer. Hastigheden har jeg givet op på - det er op...

I’m falling apart

.. Jeg er i bogstaveligste forstand ved at gå op i limningen!! Indtil videre har jeg syet mine handsker tre gange - gudskelov for min vabel-førstehjælp, som består af nål, tråd og saks!.. Jeg elsker, når mit grej har mere end ét formål!! Nuvel, alle fingrene på mine handsker er hullede, og jeg er nået til et punkt, hvor jeg har givet op på lapning! Når det bliver varmere, ryger de ud.. .. Måske.. Jeg mistede dem ved Charlies Bunion - en klippeformation med en fabelagtig udsigt over The Great Smoky Mountains - jeg opdagede det dagen efter, da temperaturen faldt til koldt igen. Satans!! Stroppen på min ene vandrestav røg af under en halsbrækkende nedstigning. Det var dér, jeg fandt ud af, hvor...

Clingmans Dome

Det højeste punkt på The Appalachian Trail er Clingmans Dome i nationalparken Great Smoky Mountains - med over 1.000.000 besøgende om måneden i højsæsonen, er det den mest besøgte nationalpark i USA.Som thru-hiker havde jeg erhvervet mig en tilladelse og en masse mund-til-mund historier om, hvor fantastiske og kolde bjergene kunne være.... Don't ship up your warm clothes before the Smokys!!.. Bullshit!! Den første dag, som udelukkende bestod af opad, var varm som ind i helvede!! Jeg havde sendt mine shorts i forvejen til Hot Springs og svedte som et svin velvidende, at min taske bestod af endnu et par lange bukser og regntøj!!Dave er hurtigere end mig, men jeg kan gå længere..Den første dag endte med, at jeg hyperventilerende af angst sneglede mig...

Me and Dave

Halvvejs oppe ad the approach trail mod toppen af Springer Mountain - den officielle start på mit northbound Appalachian eventyr - var jeg nær død på grund af en blanding af spekulationer; om det nu virkelig var en god idé at fortsætte og overanstrengelser.. Min destruktive tankestrøm blev et øjeblik afbrudt, da jeg fik øje på en ung mand, der lå på alle fire midt på stien og kæmpede med sin rygsæk.. .. Jeg øjnede en mulighed for at stoppe op og genvinde pusten og forsøgte at skjule, at jeg var ved at kløjs i mit eget åndedræt og usandsynligt dårlige kondi. "Do you need help?" fik jeg presset ud mellem to vejrtrækninger. "No, it's just a little adjustment.." svarede han, mens han forsøgte...

I’m Danish

Efter godt en uge og 50 km på The Appalachian Trail ankom jeg til Neel Gap - første lille delmål.. .. Praktisk talt en parkeringsplads med en outdoor forretning og et tilknyttet hostel. Fik en seng i en kold og fugtig kælder uden vinduer; paradis for vandrere - helt ad helvede til for normale mennesker.. Stanken af lejrbål, sved og sure tæer kunne have slået nogen ihjel!! Badet var uden sammenligning det bedste bad, jeg havde fået i en uge! Tømte min taske for alt mit lort og lod det ligge.. .. Som om min taske ikke var tung nok, gik jeg op i forretningen for at blive inspireret til at købe mere - eller fordi jeg havde hørt rygter om en fabelagtig frysepizza.....

Are you having fun yet?!

.. Jeg prøver ikke at se alt for modløs og miserabel ud, når jeg helt tørt svarer: "Nej!" Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg er blevet mødt med det spørgsmål indtil videre - ofte kommer det fra store overbegejstrede ungkarle, der næsten ikke kan komme hurtigt nok af sted.. Jeg har mest af alt lyst til at hakke dem en over trynen med min skideskovl.. Svaret er et stort rungende: "NEJ!!" .. Jeg synes ikke, det er sjovt - ikke det mindste, overhovedet!! .. Alt er, som jeg havde forestillet mig, det ville være! Det er hårdt! Jeg går laaangsomt! Vejret er noget lort!! .. Faktisk havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville være så koldt...

Åhh Atlanta Fantastiske Atlanta

Åhh Atlanta!! Fantastiske Atlanta!!

I'm in love!! Jeg ved ikke, om det er mig, min tur eller selve byen, der bidrager til min spirende forelskelse? .. Men én ting er sikkert; jeg er vild med Atlanta!! Den første dag var lidt mærkelig; en ensom erkendelse af, at ALLE andre har en bil!! Fortovene ligger øde! .. Til gengæld er det forår, så mit hjerte springer et lille slag over af begejstring, hver gang jeg passerer en udsprunget magnolia eller et lyserødt kirsebærtræ!! .. Og her dufter - lige præcis som jeg havde forestillet mig, en sydstat ville dufte!! En blanding af mad, natur og sødmefuld varme!! Jeg bor i et blåt hus med veranda ud til en quirky lille vej, med en bar, en café og en motherfucker...

Indgangen til det forjættede land

Indgangen til det forjættede land

Dagene inden afgang var følelsesladede og hårde!! Jeg er ikke god til farveller - første skridt ud af komfortzonen! Den knugende fornemmelse af afsavn startede allerede, da jeg tog afsked med mine forældre og drog tilbage mod København.. .. Anna og en hel nat med Oscar afværgede et sammenbrud! .. Til gengæld genererede jeg et søvnunderskud, som var lidt for let at vedligeholde frem til afrejse. Den sidste aften stod jeg med følelsen af; at have røven i klappehøjde, da jeg segnefærdig måtte sande, at min taske trods nedjustering stadig var for tung - lidt over 15 kg, hvilket ikke efterlader rum til mad og udestående grejindkøb.. Tynget af spekulationer og en stadig større angst for min tur, fik jeg fire timers usammenhængende søvn...