2017

Pigen med 6 regnjakker

Jeg modtog en pakke den anden dag.. Det var fra Pigen med 6 regnjakker, der var faldet over en hovedpude i det schweiziske eventyrland – den syntes hun, jeg skulle have! Jeg mødte Pigen med 6 regnjakker på Hærvejen, hvor hun var på jagt efter en skandinav ved navn Sven(d). .. Jeg forestiller mig, at hun havde sat håbet op efter et attraktivt, lyshåret og bredskuldret stykke vikinge mandfolk!! Da jeg mødte hende i starten af hendes Freedom39 tour de Scandinavia, var hun på vej videre mod Norge på sin tro ganger; jernhesten Benjamin.. En måned efter jeg havde afsluttet min tur, modtog jeg en besked fra hende, om at hun var på vej ned gennem Sverige. Hun var ikke blevet helt færdig med rugbrød...

Opfordring til vandring

En ung pige på vejen

Jeg møder anerkendelse fra fremmede mennesker på min vej, og jeg er ikke bleg for at indrømme, at det får mig til at flyve. Det er enormt motiverende at blive mødt med en kommentar om, at jeg er sej eller modig – det bekræfter mig i, at det jeg gør, er noget særligt. .. Det er primært i Danmark, jeg er stødt på imponerede mennesker – jeg tror, det skyldes, at folk ikke er så vant til at møde vandrere herhjemme.. De synes, det er fedt, at jeg pakker tasken og tager af sted uden præbookede overnatninger. De synes, det er modigt, at jeg vandrer alene, hvilket nok også bunder i, at jeg ser yngre ud, end jeg er.. Jeg er typen, der bliver...

Tourigrinoer

Hykleri og tourigrinoer

Jeg snakker så højt og flot om accept og respekt over for andre mennesker på vandreturen. .. Sandheden er, at det kun er den halve sandhed.. Den anden halvdel, som jeg ikke er så stolt over er; at respekten og accepten ikke helt kommer af sig selv.. Jeg føler en nødvendighed for også at nævne den hykleriske side af pilgrims-respekten: Selvom Caminoen er ”din egen”, er det ikke så velset at springe over, hvor gærdet er lavest.. Der er mange, der bliver nødt til at tage en bus, enten fordi de ikke har tid nok, eller fordi de bliver skadet. Pilgrim til pilgrim respekterer man, at det kan blive nødvendigt for nogen – vi griber alle udfordringer an på forskellig måde – men det anses...

Målet

Enden er ikke målet i sig selv..

Jeg er bange for at blive for kæphøj og jinxe The Appalachian Trail! Det er ikke fordi, jeg har givet op på forhånd, og tror jeg ikke kan gennemføre – faktisk er jeg ret sikker på, at hvis det udelukkende stod til mig, skulle jeg nok nå hele vejen! .. Men det er ikke kun op til mig, og derfor er jeg bange for at lægge et uhensigtsmæssigt pres på mig selv og hænge min hat på en sikker succes. Jeg er et temmelig perfektionistisk menneske, der godt kan lide, at alting har en begyndelse og en slutning – jeg kan ikke bare starte i midten, endnu mindre slutte i midten, når jeg ved der er et reelt mål. Det er en følelse, jeg...

Vandregrej

Eventyrland

Skid hul i Hay, Day og Illum – jeg må efterhånden erkende, at mine tidligere favoritforretninger ikke længere står mål med min udelte kærlighed for friluftforretninger. Jeg har befundet mig i en situation, hvor jeg har skreget af ekspedienten, at hun skulle sælge mig mere – hun kunne ikke komme i tanke om flere ting, jeg havde brug for.. Jeg finder en kæmpe tilfredsstillelse i at gå ind i en outdoorforretning og trække en indkøbsliste frem på to sider, der nøje beskriver gennemgooglede redskaber, jeg skal bruge på min vandretur. Jeg elsker at stå nede i forretningen og battle tekniske specifikationer og udstyrsviden – og som regel være på forkant med ekspedienterne. De må enten synes, jeg er skide sej, fordi jeg efterhånden ved...

Vabler

Vabler II

Det gik kun ned ad bakke fra det øjeblik på Caminoen, hvor jeg fik mine første vabler.. Straffen for min kæphøjhed – vablerne vidnede om, at jeg havde overhørt alle alarmklokkerne og gået over evne. Selvom jeg hadede mig selv fra første øjeblik om morgen, hvor jeg satte fødderne på gulvet, var der en ubeskrivelig længsel efter at komme af sted.. Det sang for ørerne af mig af smerte, så jeg skulle samle mod til at stikke fødderne i vandrestøvlerne. Alligevel føltes det langt mere uoverskueligt at skulle opholde mig det samme sted to dage i træk – længslen efter at gå var for stor! Derfor evnede jeg at snøre skoene og gå videre – ikke fordi jeg skulle, men fordi jeg ikke kunne...

The Appalachian Trail

The AT – The Appalachian Trail

Jeg har på det seneste måttet indse, at mennesker der lever udenfor min vrangforestilling af vandreruter og outdooreventyr ikke har en jordisk chance for at relatere sig til den tur, jeg skal ud på. .. Derfor har jeg brygget et indlæg sammen med fakta om The Appalachian Trail.. Indtil videre ved jeg at: - The Appalachian Trail rundt regnet drejer sig om 3.525 km langs bjergkæden Appalacherne, der løber parallelt med den amerikanske østkyst. - Med min gennemsnits sneglefart vil det tage mig omkring 928 timer at gå hele turen fra ende til anden. - Hvis jeg tilbagelægger en distance på 25 km hver dag, vil jeg kunne gøre det på 141 dage, hvilket svarer til lidt over 20 uger uden pauser. - The Appalachian Trail starter...

Særheder

Ren skiveost!!

Jeg gør, hvad jeg vil, når jeg er på vandretur, og jeg er ligeglad med, hvad andre tænker, for i virkeligheden tænker de ikke noget.. Det er helt okay at være sær, for det er de særlige særpræg, der gør os forskellige. På en tur hvor hovedformålet er; at jeg går turen for mig selv, er der ingen, der ser skævt til, at jeg har lyst til at gå den særpræget! Jeg behøver ikke at forklare mig over for nogen – bryder de andre sig ikke om min særhed, tager de bare afstand – sakker bagud eller overhaler. Desuagtet er der en kæmpe respekt omkring den bedrift, det er; at vandre en tur som Caminoen. .. Nogen gange er der dog grænser for galskaben.....

Hærvejen

Den danske ensomhed

Jeg havde godt overvejet, at Caminoen som sammenligningsgrundlag for den menneskelige trafik på Hærvejen måske ikke var helt fair. .. Men jeg havde ikke gjort mig forventninger om hvor få mennesker, jeg reelt ville møde. Det kom derfor som en kæmpe overraskelse, da jeg erfarede, at jeg stort set var alene! Bortset fra lokale beboere og sommerhuslejere vil jeg skyde på, at jeg rundt regnet mødte 15 mennesker med oppakning på hele min tur – størstedelen var selvfølgelig modgående. Jeg skyder skylden på vejret, der som bekendt var ad helvede til.. For jeg bliver trist ved tanken om, at det nok også hænger sammen med, at Danmark ikke er et udpræget vandreland. Med udgangspunkt i min egen minimale vandreerfaring og viden, kan jeg kun...