2017

Nytårsstatus 2017

Nytårsstatus 2017

Året er ved at gå på hæld og ligesom samtlige bloggere i det danske land, giver jeg her en status på det forgangne år.. På bagkant fremstår mit 2017 ikke i det bedste lys, men det er nødvendigvis ikke en dårlig ting! Sagt med ganske få ord: Jeg er brændt ud, og det har jeg været længe! I starten vidste jeg ikke, hvad der var galt.. Da jeg blev bevidst om det, blev jeg paralyseret af frygt for at tage springet ud i det ukendte uden at have en drøm eller et mål at styre efter. 2017 har været dét år, hvor jeg har indrømmet overfor mig selv, at det hele nok skal gå! Det er dét år, hvor jeg er holdt op med...

Uldunderbukser

Jeg fik sgu et par lange uldunderbukser..!!

.. Og det var lige præcis dem, jeg havde ønsket mig! Hvis nogen havde fortalt mig for et par år siden , at jeg ville få et par uldne underbukser, ville jeg have grint.. HØJT!! .. Juleaften var det alle de andre, der grinede! Forståeligt nok – jeg har svært ved at forestille mig, at nogen nogensinde er blevet så glad for at par lange underbukser. Det korte og det lange (tøhø) er essensen af dét, de repræsenterer. Det er ikke bare et par underbukser.. af uld.. der er lange.. I mit hoved forestiller jeg mig, at det er dem, der redder min kolde røv, når jeg en våd og stormfuld eftermiddag ligger i et fugtigt shelter på toppen af et bjerg. Vinden hyler...

Juleaften anno 2017

Glædelig jul

Kære alle sammen, Det er juleaftensdag og måske behøver det ikke alt sammen at handle om vandring..?! Jeg er ikke et menneske, der går super meget op i julen. Jeg er nærmere typen, som har glemt, hvor jeg har gemt mit julepynt, og hvis en enkelt stjerne eller to alligevel forvilder sig ind i mit hjem, har de tendens til at blive hængende indtil påske.. Hvert år stresser jeg lidt for meget over gaveræset, juletrafikken og den intense overflod af familiehygge og mad.. De seneste par år har jeg gjort en dyd ud af at blive syg lige op til juleaften – helst forkølelse, som bedst spolerer smagsoplevelsen for en julemadselsker af dimensioner.. Traditioner er der nok af – hvert år er det samme...

Hola hola

Hola hola

Jeg er en hat til spansk!! Måske er det forståeligt nok, idet jeg aldrig har lært det – jeg havde fransk og tysk i gymnasiet og har aldrig haft synderligt brug for at tale spansk. .. Det gik op for mig, at jeg var på røven, da jeg for nogle år siden var på ferie i Madrid. Der er ikke super mange spaniere, der taler engelsk – og den gang gik det til nød med at pege og lave fagter. Da jeg startede på Caminoen, kom det derfor ikke bag på mig, at det ville blive op ad bakke..! .. Men på mirakuløs vis løser sådan noget sig altid lidt af sig selv, og det tror jeg gælder uanset, hvor man befinder sig i...

Det absolut værste

Det absolut værste..

Jeg kommer ud for mange ting på mine lange vandreture – jeg sætter mig selv i situationer, som er mere eller mindre hensigtsmæssige. Men det absolut værst tænkelige, jeg kan komme ud for, sker i et uopmærksomt øjeblik. Det er næsten uundgåeligt, og de fleste kommer på et eller andet tidspunkt hen ad vejen til at befinde sig i lignende situationer.. - At gå forkert!! At gå forkert er ikke i sig selv, det slemme.. Det er de ekstra kilometer, jeg skal gå tilbage af samme vej for at komme på sporet, der er de værste. .. Det giver absolut lille mening, når hele planen går ud på at gå så langt som muligt – men det er de tidspunkter, hvor det hele føles...

Jeg slog glæden ihjel

Jeg slog glæden ihjel

Endnu én af de dage på Caminoen, hvor alt bare var varmt! Da jeg endelig nåede frem til dagens mål, drev sveden fra min pande ned i øjnene på mig – udmattet men glad, og klar til min traditionsbundne iskolde cola!! Det første jeg gjorde, da jeg ankom til herberget, var at lokalisere den tilknyttede bar. Jeg møvede mig igennem menneskemængden, stadig med tasken fastspændt og mine vandrestøvler i hånden. Der sad en ældre asiatisk mand ved bardisken. Han mindede mig lidt om mister Miyagi fra Karate Kid – tjavset gråt hår, støvet tøj og benet ansigt med et langt gedebukkeskæg. Han vendte sig om, da jeg kom nærmere, og da han registrerede mig, lyste hans øjne op af noget der mindede om gensynsglæde....

Visum

Visum

Af alle mine julegaveønsker, har jeg fået det største opfyldt – og så endda før tid. .. Jeg har fået godkendt mit visum til USA!! Selvom det gik lettere, end jeg havde frygtet, var det ikke helt uden forhindringer. Til at starte med, havde jeg læst på udenrigsministeriets hjemmeside, at jeg ikke kunne få indrejse til USA uden en returbillet. Derfor sendte jeg en mail til den amerikanske ambassade hvor jeg spurgte, om det nu virkelig kunne passe?! Jeg fik en lang mail tilbage, som indeholdt alt andet end et svar på mit spørgsmål – så jeg besluttede mig for at tage chancen og søge uanset.. I ansøgningsprocessen, som selvfølgelig var elektronisk, stødte jeg ind i tekniske problemer, så jeg ringede i en pause...

Letvægtsgrej

I en verden af vægt og tekniske specifikationer

Hej mit navn er Camilla.. og jeg er gramjæger!! .. Misbrug eller afhængighed – hip som hap.. Jeg kan simpelthen ikke styre mig – jeg tjekker vægten hver gang!! En gramjæger er én, som går efter det letteste outdoorgrej på markedet. Det er usandsynligt nørdet – og jeg er helt igennem vild med det! Der er gået sport i at finde det letteste telt, den letteste sovepose, den letteste jakke, den letteste gryde, den letteste lommekniv, den letteste pandelygte.. Det har udviklet sig til en besættelse, og jeg har oprettet et excel-ark med alt mit grej, hvor hvert emne er påført vægt, så jeg hurtigt og let kan regne ud, hvor meget jeg pakker i min taske. Udgangspunktet er, at jeg går efter det...

Tourigrinoer

Stolt abe i bur

Mit første rigtige møde med tourigrinoer skete efter endnu en varm dag på Caminoen. Jeg var nået frem til mit mål og sad med fødderne oppe på en stol, mens jeg drak dagens iskolde cola i herbergets gårdhave. Ind valsede en hel flok tourigrinoer.. Omkring 35 mennesker kom larmende ind med små dagsrygsække og vandrestave – omtrent det antal der kan stuves ind i en turistbus med aircondition. De skramlede med alle de stole, de kunne komme i nærheden af og snakkede højlydt om, hvor hård og varm dagen havde været. .. Tour-guidens opgave stod mål med en børnehavepædagogs!! En mand, der havde slået sig ned i en stol nær mig, spurgte guiden, om han skulle tage sine vandrestøvler på den kommende dag, hvor...