En ting jeg ofte oplever, når jeg rigtig går i selvsving, er at miste min samtalepartner til et tomt blik i øjnene – et tydeligt tegn på, at de for længst er stået af. .. Og jeg forstår det godt! Med modsatrettet fortegn mister jeg ofte mig selv til et tomt blik i øjnene, når min samtalepartner går i selvsving om alt muligt andet end vandring – bag det tomme blik forsøger jeg febrilsk at få emnet til at passe ned i mine vandre-kasser.. Vandring er på særeste vis blevet min facitliste for alt! På værste selvophøjende facon går jeg rundt med en følelse af frelsthed over, at jeg har formået at knække koden til livet! ”Vandring er ikke for mig..” .. Med lettere...
feb 26, 2018