Posted on dec 31, 2017

Nytårsstatus 2017

Posted in Øjeblikke
Comments Post a Comment
Nytårsstatus 2017

Året er ved at gå på hæld og ligesom samtlige bloggere i det danske land, giver jeg her en status på det forgangne år.. På bagkant fremstår mit 2017 ikke i det bedste lys, men det er nødvendigvis ikke en dårlig ting! Sagt med ganske få ord: Jeg er brændt ud, og det har jeg været længe! I starten vidste jeg ikke, hvad der var galt.. Da jeg blev bevidst om det, blev jeg paralyseret af frygt for at tage springet ud i det ukendte uden at have en drøm eller et mål at styre efter. 2017 har været dét år, hvor jeg har indrømmet overfor mig selv, at det hele nok skal gå! Det er dét år, hvor jeg er holdt op med...

Posted on dec 26, 2017

Jeg fik sgu et par lange uldunderbukser..!!

Posted in USA
Comments Post a Comment
Uldunderbukser

.. Og det var lige præcis dem, jeg havde ønsket mig! Hvis nogen havde fortalt mig for et par år siden , at jeg ville få et par uldne underbukser, ville jeg have grint.. HØJT!! .. Juleaften var det alle de andre, der grinede! Forståeligt nok – jeg har svært ved at forestille mig, at nogen nogensinde er blevet så glad for at par lange underbukser. Det korte og det lange (tøhø) er essensen af dét, de repræsenterer. Det er ikke bare et par underbukser.. af uld.. der er lange.. I mit hoved forestiller jeg mig, at det er dem, der redder min kolde røv, når jeg en våd og stormfuld eftermiddag ligger i et fugtigt shelter på toppen af et bjerg. Vinden hyler...

Posted on dec 24, 2017

Glædelig jul

Posted in Øjeblikke
Comments Post a Comment
Juleaften anno 2017

Kære alle sammen, Det er juleaftensdag og måske behøver det ikke alt sammen at handle om vandring..?! Jeg er ikke et menneske, der går super meget op i julen. Jeg er nærmere typen, som har glemt, hvor jeg har gemt mit julepynt, og hvis en enkelt stjerne eller to alligevel forvilder sig ind i mit hjem, har de tendens til at blive hængende indtil påske.. Hvert år stresser jeg lidt for meget over gaveræset, juletrafikken og den intense overflod af familiehygge og mad.. De seneste par år har jeg gjort en dyd ud af at blive syg lige op til juleaften – helst forkølelse, som bedst spolerer smagsoplevelsen for en julemadselsker af dimensioner.. Traditioner er der nok af – hvert år er det samme...

Posted on dec 20, 2017

Hola hola

Posted in Spanien
Comments 2 Comments
Hola hola

Jeg er en hat til spansk!! Måske er det forståeligt nok, idet jeg aldrig har lært det – jeg havde fransk og tysk i gymnasiet og har aldrig haft synderligt brug for at tale spansk. .. Det gik op for mig, at jeg var på røven, da jeg for nogle år siden var på ferie i Madrid. Der er ikke super mange spaniere, der taler engelsk – og den gang gik det til nød med at pege og lave fagter. Da jeg startede på Caminoen, kom det derfor ikke bag på mig, at det ville blive op ad bakke..! .. Men på mirakuløs vis løser sådan noget sig altid lidt af sig selv, og det tror jeg gælder uanset, hvor man befinder sig i...

Posted on dec 18, 2017

Det absolut værste..

Posted in Øjeblikke
Comments Post a Comment
Det absolut værste

Jeg kommer ud for mange ting på mine lange vandreture – jeg sætter mig selv i situationer, som er mere eller mindre hensigtsmæssige. Men det absolut værst tænkelige, jeg kan komme ud for, sker i et uopmærksomt øjeblik. Det er næsten uundgåeligt, og de fleste kommer på et eller andet tidspunkt hen ad vejen til at befinde sig i lignende situationer.. - At gå forkert!! At gå forkert er ikke i sig selv, det slemme.. Det er de ekstra kilometer, jeg skal gå tilbage af samme vej for at komme på sporet, der er de værste. .. Det giver absolut lille mening, når hele planen går ud på at gå så langt som muligt – men det er de tidspunkter, hvor det hele føles...

Posted on dec 16, 2017

Jeg slog glæden ihjel

Posted in Spanien
Comments Post a Comment
Jeg slog glæden ihjel

Endnu én af de dage på Caminoen, hvor alt bare var varmt! Da jeg endelig nåede frem til dagens mål, drev sveden fra min pande ned i øjnene på mig – udmattet men glad, og klar til min traditionsbundne iskolde cola!! Det første jeg gjorde, da jeg ankom til herberget, var at lokalisere den tilknyttede bar. Jeg møvede mig igennem menneskemængden, stadig med tasken fastspændt og mine vandrestøvler i hånden. Der sad en ældre asiatisk mand ved bardisken. Han mindede mig lidt om mister Miyagi fra Karate Kid – tjavset gråt hår, støvet tøj og benet ansigt med et langt gedebukkeskæg. Han vendte sig om, da jeg kom nærmere, og da han registrerede mig, lyste hans øjne op af noget der mindede om gensynsglæde....

Posted on dec 14, 2017

Visum

Posted in USA
Comments Post a Comment
Visum

Af alle mine julegaveønsker, har jeg fået det største opfyldt – og så endda før tid. .. Jeg har fået godkendt mit visum til USA!! Selvom det gik lettere, end jeg havde frygtet, var det ikke helt uden forhindringer. Til at starte med, havde jeg læst på udenrigsministeriets hjemmeside, at jeg ikke kunne få indrejse til USA uden en returbillet. Derfor sendte jeg en mail til den amerikanske ambassade hvor jeg spurgte, om det nu virkelig kunne passe?! Jeg fik en lang mail tilbage, som indeholdt alt andet end et svar på mit spørgsmål – så jeg besluttede mig for at tage chancen og søge uanset.. I ansøgningsprocessen, som selvfølgelig var elektronisk, stødte jeg ind i tekniske problemer, så jeg ringede i en pause...

Posted on dec 11, 2017

I en verden af vægt og tekniske specifikationer

Posted in Øjeblikke
Comments Post a Comment
Letvægtsgrej

Hej mit navn er Camilla.. og jeg er gramjæger!! .. Misbrug eller afhængighed – hip som hap.. Jeg kan simpelthen ikke styre mig – jeg tjekker vægten hver gang!! En gramjæger er én, som går efter det letteste outdoorgrej på markedet. Det er usandsynligt nørdet – og jeg er helt igennem vild med det! Der er gået sport i at finde det letteste telt, den letteste sovepose, den letteste jakke, den letteste gryde, den letteste lommekniv, den letteste pandelygte.. Det har udviklet sig til en besættelse, og jeg har oprettet et excel-ark med alt mit grej, hvor hvert emne er påført vægt, så jeg hurtigt og let kan regne ud, hvor meget jeg pakker i min taske. Udgangspunktet er, at jeg går efter det...

Posted on dec 10, 2017

Stolt abe i bur

Posted in Spanien
Comments Post a Comment
Tourigrinoer

Mit første rigtige møde med tourigrinoer skete efter endnu en varm dag på Caminoen. Jeg var nået frem til mit mål og sad med fødderne oppe på en stol, mens jeg drak dagens iskolde cola i herbergets gårdhave. Ind valsede en hel flok tourigrinoer.. Omkring 35 mennesker kom larmende ind med små dagsrygsække og vandrestave – omtrent det antal der kan stuves ind i en turistbus med aircondition. De skramlede med alle de stole, de kunne komme i nærheden af og snakkede højlydt om, hvor hård og varm dagen havde været. .. Tour-guidens opgave stod mål med en børnehavepædagogs!! En mand, der havde slået sig ned i en stol nær mig, spurgte guiden, om han skulle tage sine vandrestøvler på den kommende dag, hvor...

Posted on dec 07, 2017

Pigen med 6 regnjakker

Posted in Danmark
Comments Post a Comment

Jeg modtog en pakke den anden dag.. Det var fra Pigen med 6 regnjakker, der var faldet over en hovedpude i det schweiziske eventyrland – den syntes hun, jeg skulle have! Jeg mødte Pigen med 6 regnjakker på Hærvejen, hvor hun var på jagt efter en skandinav ved navn Sven(d). .. Jeg forestiller mig, at hun havde sat håbet op efter et attraktivt, lyshåret og bredskuldret stykke vikinge mandfolk!! Da jeg mødte hende i starten af hendes Freedom39 tour de Scandinavia, var hun på vej videre mod Norge på sin tro ganger; jernhesten Benjamin.. En måned efter jeg havde afsluttet min tur, modtog jeg en besked fra hende, om at hun var på vej ned gennem Sverige. Hun var ikke blevet helt færdig med rugbrød...

Posted on dec 04, 2017

En ung pige på vejen

Posted in Øjeblikke
Comments Post a Comment
Opfordring til vandring

Jeg møder anerkendelse fra fremmede mennesker på min vej, og jeg er ikke bleg for at indrømme, at det får mig til at flyve. Det er enormt motiverende at blive mødt med en kommentar om, at jeg er sej eller modig – det bekræfter mig i, at det jeg gør, er noget særligt. .. Det er primært i Danmark, jeg er stødt på imponerede mennesker – jeg tror, det skyldes, at folk ikke er så vant til at møde vandrere herhjemme.. De synes, det er fedt, at jeg pakker tasken og tager af sted uden præbookede overnatninger. De synes, det er modigt, at jeg vandrer alene, hvilket nok også bunder i, at jeg ser yngre ud, end jeg er.. Jeg er typen, der bliver...