Posted on sep 29, 2017

Modig

Posted in Øjeblikke
Comments Post a Comment
Vandremod

Når jeg fortæller, at jeg vandrer alene, får jeg ofte en kommentar med på vejen om, at jeg er modig. Jeg bliver lige smigret hver gang.. Men når alt kommer til alt, bruger jeg ikke særlig mange kræfter på at opbygge mit mod – mit behov for at vandre overstiger min frygt. Og i realiteten fungerer det bedst for mig at vandre alene, fordi det giver mig rum til at være mig selv. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan være bange. Jeg har flere gange oplevet at presse mig selv helt ud på kanten, hvor jeg nærmest tuder af angst, og i sådanne situationer ville det være rart med en vandrer-ven at dele sine bekymringer med. Om ikke andet så for at håbe,...

Posted on sep 27, 2017

El Camino

Posted in Spanien
Comments Post a Comment
Caminoen

I løbet af min første uge på Caminoen blev jeg præsenteret for en lap papir, hvorpå der stod et par bevingede ord om Caminoen: El Camino The journey makes you a pilgrim. Because the way to Santiago is not only a track to be walked in order to get somewhere, nor is it a test to reach any reward. El Camino de Santiago is a parable and a reality at the same time, because it is done both within and outside in the specific time it takes to walk each stage, and along the entire life if only you allow the Camino to inhabit you, to transform you and make you to a pilgrim. The Camino makes you simpler, because the lighter the backpack...

Posted on sep 25, 2017

Test-turen

Posted in Danmark
Comments Post a Comment
Hærvejen

Til at starte med var Hærvejen målet i sig selv – 500 km fra Hirtshals i nord til Padborg i syd. Men i takt med at idéen om at vandre i USA udviklede sig, kom den ligeså meget til at fungere som en test-tur. Min hang til bekvemmeligheder er stor, og det er som udgangspunkt ikke for at nægte mig selv luksus, at jeg vandrer. Men begrebet ’luksus’ kategoriseres på en helt anderledes og lidt syg skala, når man vandrer – hvilket faktisk er en af de ting, jeg godt kan lide. Luksus i den virkelige verden = Spa- og massagetur til Budapest, med overnatning på hoteller, og snacking på michelin-restauranter. Luksus i vandre-land = Flad grussti, sovesal med 40 senge og en udefinerbar,...

Posted on sep 23, 2017

Hvad skete der lige for mig?!

Posted in Spanien
Comments Post a Comment
Hvorfor jeg vandrer

Det har aldrig været mig, der stod nede i fitnesscenteret lørdag formiddag. Jeg har aldrig været den fysiske type – jeg hader at svede og blive forpustet. Jeg havde nær dumpet idræt i gymnasiet. Jeg hadede bolde, der for mig var en uhåndterbar rund klump, vis eneste formål var at give mig næseblod. Jeg rystede på hovedet af Marathon og Ironman-udøverne – og hævede at de hellere burde få sig et liv. .. Og her står jeg så nu, med en drøm om at okse op og ned af bjerge i USA, uden en ordentlig seng eller et velsmagende måltid – i et fucking halvt år. Jeg tager alle mine fordømmelser i mig igen, og undskylder for min naive bedreviden – jeg er jo...

Posted on sep 20, 2017

Hvorfor vandrer jeg?

Posted in Øjeblikke
Comments Post a Comment
5 gode grunde til at vandre

.. Det er et spørgsmål jeg ofte stiller mig selv – især når himmel og hav står i ét, og jeg hader mig selv og mudderet. Men her er 5 grunde til, at jeg slet ikke kan lade være: 1. Jagten på ultimativ frihed! Jeg kan gøre lige præcis, hvad jeg vil, når jeg vil. Jeg er ikke bundet af rammer eller forventninger, og det er kun mig selv (og min forbandede krop), der sætter grænserne. Hvis jeg har lyst til at gå, så går jeg. Hvis jeg har lyst til at stå, så stopper jeg. Hvis jeg har lyst til at æde, tænder jeg mit gasblus. Hvis jeg har lyst til at sove, slår jeg mit telt op. Hvis jeg har lyst til...

Posted on sep 18, 2017

Drømmen

Posted in USA
Comments Post a Comment
The Appalachian Trail

Om et lille halvt års tid drager jeg ud på mit livs eventyr. Jeg skal vandre the Appalachian Trail. Det drejer sig om en lille tur på små 3.500 km – lidt over 4 gange Caminoen – gennem indianer-, hillbillie- og bjørneland. En tur der i højden svarer til at bestige Mount Everest – 16 gange!! Det føles som om, noget er helt galt – en tanke eller rettere en besættelse: MÅ GÅ NUUU!! Det er en følelse, jeg aldrig har været bekendt med før, og jeg overvejer, om jeg gør klogt i at opsøge min psykolog? På den anden side er vandring en forholdsvis sund hobby – så jeg tror bare, jeg vil acceptere, at tingene ikke helt er, som de var engang....