Jeg har på nuværende tidspunkt ikke et intelligent svar på spørgsmålet om, hvorfor jeg har valgt at leve i mudder og skidt flere mil fra en rigtig seng og et måltid, der består af mere end én enkelt grødet konsistens. .. Endnu mindre til spørgsmålet om; hvorfor jeg bliver ved! Tanken om at stoppe, føles bare forkert - som om det ikke giver mening at lade være med at blive ved! Det er ikke nogen hemmelighed, at det er hårdt, og at de dårlige dage tæller flere end de gode. Sandt; der er fantastiske øjeblikke, hvor jeg pludselig opdager, at jeg befinder mig i et alfelignende habitat, hvor græsset er så lysegrønt og let, at det ligner, at bjerget har pels. Fuglene synger og...